Animationsgiganten Pixar og Disney har fået et søgsmål på nakken – denne gang skyldes det noget så uskyldigt som en lille, hvid arbejdslampe, som mange kender under navnet Luxo Jr.
Den berømte og knirkende arbejdslampe, som blev skabt af John Lasseter i 1986 til den Oscarnominerede, computeranimerede kortfilm “Luxo Jr”, er siden blevet Pixar Animation Studios kendetegnende firmamaskot, der bl.a. pryder åbningstitlerne i selskabets mange filmproduktioner.
Lasseter har tidligere afsløret, at han fandt på ideen til figuren fra sin egen Luxo-lampe, der bliver fremstillet af den norske lampefabrikant Luxo AS.
Fabrikanten sagsøger nu Disney/Pixar for at overtræde copyright-loven ved at sælge en særlig begrænset udgave af “Luxo Jr”-lampen med en Blu-ray-udgivelse af Pixars seneste film “Op”.
Søgsmålet omfatter også en ny attraktion i Walt Disney World, der skulle inkluderer en to meter høj animatronic-udgave af lampen.
Luxo AS, som har eksisteret siden 1939 og har solgt mere end 25 millioner lamper, udtaler, at salget af Pixar-lamper vil ”medføre knusende skade mod Luxo og tynde ud i den goodwill, som Luxo har bygget op.”
#31 Tommy Kristensen 15 år siden
De fleste store selskaber har en fast stab af advokater tilknyttet, eller eksternt firma - så i stedet for at sende et entourage til f.eks L.A. og sludre, og ikke mindst bruge tid og ressourcer på at forberede sig - så er det da nemmere at anlægge sagen - og så forberede sig på at mødes i retten, eller indgå forlig inden. Det er da Luxo der har trumfkortet her. I stedet for sidde og forhandle om noget inden - så er det nu op til Disney/Pixar at afgøre hvad de vil betale for at undgå at blive revet rundt i retten.
Og apropos din første kommentar, så tag at læse hele min kommentar. Jeg skriver ikke, at denne specifikke sag er ekstraordinært tåbelig. Jeg skriver, at alle civile retssager er tåbelige, da voksne mennesker burde kunne finde en løsning.
Sådan læste jeg det så ikke. Kunne ikke lige finde referencen til de med de voksne, eller det med voldtægter og tyverier du skrev i første indlæg.
Alle civile retssager er i bund og grund tåbelige. Men det er mest af alt fordi, at det er tåbeligt, at firmaerne ikke kan løse problemerne indbyrdes. Cheferne fra Pixar og Luxo burde kunne sætte sig ned med et par advokater og drøfte det over en kop kaffe. Men det er en tåbelig verden, vi lever i, så derfor ser vi tåbelige sager som denne i fuldt flor i offentligheden.
Hvis det var alt andet end en copyright/pirat sag, så ville jeg da ikke udlukke at det kunne være en god løsning, men det er der jo ikke tale om her - at man skal være enig om noget - den vej valgt Disney/Pixar ikke at gå. De valgte i stedet for at røvrende den lille mand, og så bare sætte sin egen produktion i gang. Går den, så går den.
#32 mr gaijin 15 år siden
Det er så der, hvor vi er uenige.
#33 Tommy Kristensen 15 år siden
#34 mr gaijin 15 år siden
Det er ikke bare grådigt af Pixar/Disney, det er umodent. De burde være voksne nok til at snakke med Luxo, før de producerer den slags. Og Luxo burde være voksne nok til at kræve en fornuftig pris, der tilgodeser begge parter. Men det er en tåbelig/umoden verden, vi lever i, og det medfører tåbelige beslutninger og retslige konflikter.
#35 Tommy Kristensen 15 år siden
#36 Thomsen 15 år siden
Én gang til for Prins Knud: Det drejer sig *ikke* om filmen. Det drejer sig om en fysisk kopi af Luxos lampe.
Og som andre allerede har været så venlige at påpege, så er de amerikanske varemærkebestemmelser skruet sådan sammen, at hvis man ikke aktivt håndhæver brugen af sit varemærke, så risikerer man at miste det. Med andre ord, hvis Luxo *ikke* reagerer i sådan en sag som denne, så risikerer de, at andre senere vil kunne kopiere deres produkt og blot henvise til, at Luxo ikke håndhæver rettighederne aktivt, fordi de ikke sagsøgte Disney. Luxo har slet ikke noget valg, hvis de vil beholde rettighederne til deres eget produkt i USA.