Animations-selskabet Pixar går væk fra sequels – vil fokusere på originale film.
De brød igennem med “Toy Story” i 1995. Siden da har Pixar stået bag originale film som “Finding Nemo”, “The Incredibles”, “WALL-E” og “Inside Out”.
Men over de senere år er fokus skiftet mere og mere i retning af at lave fortsættelser eller forhistorier til de etablerede succeser.
Således har Pixar tjent stort på film som “Cars 2”, “Monsters University”, “Finding Dory”, “Incredibles 2” og snart “Toy Story 4”.
Den strategi bliver nu lagt om. Den nye Pixar-chef – “Up”-instruktør Pete Docter – vil tilbage til originalerne. Det forklarer Pixar-producent Mark Nielsen:
”Han har virkelig øje for nye stemmer… Det er kun originale film efter denne [Toy Story 4],” siger Nielsen til The Hollywood Reporter.
Næste Pixar-film efter “Toy Story 4” er allerede annonceret – læs om den her.
“Toy Story 4” får dansk premiere d. 29. august.
#1 Nagash 5 år siden