Columbia Pictures har udsendt plakaten til deres kommende komedie “Grown Ups”, der har Adam Sandler, Kevin James, Chris Rock, Rob Schneider og David Spade på rollelisten.

Plakaten viser forskellige billeder af filmens stjerner fra deres barndom, hvor man bl.a. kan opleve en betydligt yngre og slankere Kevin James samt et billede, hvor Rob Scheiders delvist asiatiske herkomst er tydelig. Plakaten kan ses her.

“Grown Ups” omhandler fem venner og tidligere holdkammerater, som genforenes for at ære den afdøde træner for deres barndomsbasketballhold. Med deres koner (Salma Hayek, Maria Bello, Maya Rudolph) og børn på slæb tilbringer de en weekendtur i den hytte, hvor de fejrede deres mesterskab flere år tidligere.

Deres genforening viser dog, at selvom de er blevet ældre, er de bestemt ikke blevet voksne. Dengang var de for unge til at vide bedre – men nu har de ingen undskyldning.

“Grown Ups” er instrueret af Dennis Dugan, som har stået bag Sandler-filmene “Zohan”, “Big Daddy”, “Jeg erklærer jer nu for Chuck og Larry” og “Happy Gilmore – Golfbanens skæk”. Filmen får dansk premiere 30. juli.

Den tidligere udsendte trailer kan ses her.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 PredatorX 14 år siden

Haha billedet af Chris Rock ligner det kunne være taget i forgårs :-)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 simonselvfed 14 år siden

#1

Tænkte præcis det samme... lol
"One gay beer for me gay friend and one normal beer fer me, because I'm normal." - In Bruges
Gravatar

#3 misuma 14 år siden

Efter Zohan mistede jeg lidt håbet, men jeg er gammel og naiv så giver denne her en chance.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#4 wimmie 14 år siden

Hehe...David Spade var godt nok cute :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: