Handlingen er afsløret til DC-filmen “Birds of Prey”.

“Suicide Squad”-stjernen Margot Robbie får som bekendt sin egen film som Harley Quinn i front for et kvindehold af DC-karakterer.

Ikke alene bliver der tale om en kvinde-båret DC-film, men også en med R-rating. Nu er dele af plottet blevet afsløret.

“Birds of Prey” tager fart, da Cassandra Cain (Ella Jay Basco) får fingrene i en diamant, der tilhører Black Mask (Ewan McGregor) – lederen af den kriminelle underverden i Gotham City.

Herfra samles Harley Quinn (Margot Robbie), Black Canary (Jurnee Smollett-Bell) og Huntress (Mary Elizabeth Winstead) for at beskytte Cain, erfarer Variety.

Instruktør Cathy Yan har senest kommenteret på den opsigtsvækkende R-rating – læs om det her.

“Birds of Prey” får premiere d. 7. februar i 2020.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: