United Artists og MGM har besluttet at skubbe premieredatoen på Bryan Singers og Tom Cruises ventede krigsdrama “Valkyrie” tre måneder, hvilket flytter den annoncerede udgivelsesdato fra 4. juli til 3. oktober, 2008.
Singer mangler endnu at filme en vigtig kampscene, der forklarer hvordan Cruises karakter, naziofficeren Claus von Stauffenberg, som spiller en altafgørende rolle i et planlagt snigmord på Adolf Hitler, mistede sit øje og hånd under kampe i Afrika. Den omtalte scene skulle oprindeligt være optaget udenfor USA, men dette blev afvist og filmselskabet leder nu efter en ny lokalitet til optagelserne.
Planen er nu at filme scenen i februar måned, mens den resterende produktion blev optaget færdig i oktober måned.
Von Stauffenberg vender i filmen såret hjem fra Afrika for at slutte sig til den tyske modstandsbevægelse og hjælpe med at skabe den skjulte Operation Valkyrie, der kan give en hemmelig regeringsmagt mulighed for at erstatte Hitler, når han er død.
#1 cansi 16 år siden
#2 filmz-Bruce 16 år siden
#3 mr gaijin 16 år siden
http://www.variety.com/article/VR1117977691.html?c...
#4 filmz-Is 16 år siden