I Søndags vandt “Små ulykker”, Blue Angel-prisen for bedste europæiske spillefilm på den internationale filmfestival i Berlin. Prisen, der er på 25.000 euro, bliver uddelt til minde om Marlene Dietrich, og går til det kreative hold bag filmen.
Instruktøren bag filmen, Annette K. Olesen, modtog sammen med producent Ib Tardini og skuespiller Maria Würgler Rich, prisen søndag aften i Berlinale Palast.
Børnefilmene “Klatretøsen” og “Send mere slik”, var også på vinderlisten. “Send mere slik”, fik en særpris af den internationel jury ved Børnefilmfestivalen, og “Klatretøsen” modtog børnejuryens særpris, Special Mention, der gives til en film, der udmærker sig specielt, og som er en sidepris til den officielle førstepris, Krystalbjørnen.