DC Films og Warner Bros. har ansat den talentfulde Emerald Fennell som manuskriptforfatter på “Zatanna”, der nu officielt bliver en film i DCEU.
Fennell rider videre på en bølge af succes. For en uge siden blev hendes instruktørdebut “Promising Young Woman” nomineret til fem Oscars, blandt andet for bedste film og bedste originale manuskript.
Nu skal hun bringe endnu en stærk kvindelig frontfigur op på det store lærred i form af DC’s magiske superheltinde Zatanna.
Læs også: “DC Films og Warner Bros. producerer “Hourman”-superheltefilm”
I sidste uge blev det offentliggjort, at et “Zatanna”-projekt var undervejs, selvom der var ét stort spørgsmål, som manglede svar: bliver det en film eller en serie?
Nu har vi fået et endegyldigt svar, og fans kan altså glæde sig til at se “Zatanna” i biograferne. Dermed bliver hun den anden kvindelige DC-superhelt, der står i spidsen for sin egen film, efter Wonder Woman allerede har været frontfigur i to Patty Jenkins-instruerede film.
Fennell er indtil videre det eneste navn tilkoblet projektet. Dog ved vi, at J.J. Abrams’ produktionsselskab Bad Robot står for produktionen.
Bad Robot producerer ligeledes den kommende “Justice League Dark”-serie om superhelteholdet af samme navn, hvor Zatanna sædvanligvis er et medlem.
#1 mr.jakel 3 år siden
#2 GoyleFromTheFitnessClub 3 år siden
Damn har helt glemt den episode