Den amerikanske instruktør Quentin Tarantino frygter at han har ødelagt sin hovedrolleindehaver, Uma Thurmans chancer for at blive nomineret til en Oscar-statuette for deres sidste film, “Kill Bill”, ved at dele den op i to.

Instruktøren siger: ”Hvis jeg prøvede at klippe de to film om til en film på 2,5 – 3 timer, ville alle de scener, jeg ville skrotte være scener, som giver filmen dybde. Hvis jeg virkelig, virkelig troede, filmen ville have større slagkraft som en kortere version, ville jeg have gjort det på den måde. Jeg tror, det eneste vi mister ved at gøre dette, er, at vi ville have fået flere priser, hvis filmen havde været ét stort epos. Som én film ville Uma have fået en nominering for “Bedste skuespillerinde”, uden tvivl. Men jeg håber stadig, at det vil gå os godt til Oscar 2005.”

“Kill Bill: Volume 2” udkommer på DVD 1. september.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 MuManden 20 år siden

Det håber jeg også.
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#2 Yoda 20 år siden

Det ville være fortjent, hvis der blev kastet et par statuetter efter filmen - det er helt sikkert!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#3 JannikAnd 20 år siden

Håber også, den høster. Men jeg tror ikke, Tarantino har ret mht. Uma Thurmans chancer og tildelingen af priser generalt. Når man deler film op i flere stykker, får man jo bare alle statuetterne efter den sidste film... Smart ikk'?
Gravatar

#4 filmz-irréversible 20 år siden

Kill Bill 2 får ikke en eneste Oscar whatsoever... Dens eneste håb (meget små håb) er for Uma Thurman og David Carradine i henholdsvis "kvindelig hovedrolle" og "mandlig birolle" - 1'eren, der var meget mere teknisk avanceret i form af klip, fotografering og kulisser blev ikke en gang så meget som nomineret!!

Uma er på hjernekrigen.dk's Oscar-guru-side pt. nr. 12 på listen over skuespillerinder, der har mulighed for at ende blandt de heldige 5 nominerede, og Carradine er nr. 9 - ingen tvivl om, at Kill Bill er blevet et bedre værk ved at beholde sin længde på små 4 timer, end hvis der var klippet ned. Men der havde været større chancer for, at begge skuespillere og evt. diverse teknikere var blevet Oscar-nominerede. At filmen kom så tidligt i år er også med til at ødelægge dens chancer. Der kommer så mange "storfilm" fra nu til nytår i USA, at Kill Bill, Uma, Quentin og Carradine højst sandsynligt vil være helt glemt til januar, når Oscar-sedlerne skal udfyldes...

Men følg slagets gang på hjernekrigen.dk/oscar.php - de har styr på det! Jeg fulgte deres Oscar-nedtælling sidste år, og de forudsagde stort set ALT korrekt!! (Kun to vindere af de 24 endelige priser ved uddelingen blev forudsagt forkert - og de nominerede forudsagde de også 90-95% korrekt!)
Gravatar

#5 El vez 20 år siden

Var et af argumenterne for at dele KB op i to film netop, at den kunne høste 'dobbelt så mange oscars' ?
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#6 ks 20 år siden

Jeg synes nu mere at en eventuel oscar burde være gået til Vol. 1, det er i mine øjne en meget bedre film, jeg var meget overrasket da jeg så 2'eren over hvor forskellige de var, dermed ik sagt at 2'eren er dårligt, jeg finder bare 1'eren bedre.
Gravatar

#7 Confused101 20 år siden

Jeg tvivler stærkt på en eneste Oscar til filmen. Det er simpelthen ikke typen der vinder oscars. Dermed ikke sagt det er dårlige film...tværtimod synes jeg de er herrefede...men bare ikke Oscar-materiale.
Gravatar

#8 chandler75 20 år siden

Roger Ebert (førende amerikansk filmkritiker) mener at "Kill Bill. Vol. 2" er årets bedste film indtil videre.

Jeg er langt fra enig med ham, men jeg mener at toeren er en hel del bedre end etteren, som gik lidt i selvsving i sit kung-fu univers. Tarantino virker mere hjemme i toeren på amerikansk western jord.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#9 filmz-Kadann 20 år siden

Tja, jeg må sige at jeg har svært ved at se oscarpotentiale i Kill Bill i det hele taget. Jo, det er skam god underholdning og der bliver da fyret en gang fed skuespil af, men jeg kan slet ikke se hvad den skulle vinde på.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#10 akerman 20 år siden

"som giver filmen dybde"

nååå ja.

Skriv ny kommentar: