I et interview med avisen Daily Mail har skuespilleren Ralph Fiennes udtalt sig meget kryptisk om sin rolle i den 23. James Bond-film, “Skyfall”, og han kunne kun bekræfte, at han spiller en efterretningsagent i Sam Mendes’ (“American Beauty”, “Vejen til Perdition”) kommende actionbrag.
En hemmelig kilde hos filmselskabet EON Productions hævder dog at vide, præcist hvem Fiennes spiller i “Skyfall”. Eftersom Fiennes’ potentielle rolle afslører et vigtigt element af filmens historie, skal der advares mod spoilers:
Ud over at Fiennes og Judi Dench har roller i filmen, vender Daniel Craig tilbage som Agent 007. Af nye ansigter er der bl.a. Javier Bardem, Ben Whishaw, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Albert Finney, Helen McCrory og Ola Rapace. Filmen udkommer mod årets slutning.
I øvrigt kan hjemmesiden firstshowing.net fortælle, at Thomas Newman (“En verden udenfor”, “Find Nemo”) skal komponere musikken til “Skyfall”. David Arnold har ellers stået bag musikken til de seneste fem film i franchisen, men Mendes har arbejdet sammen med Newman igennem hele karrieren og har valgt at holde fast i sin hofkomponist.
#21 Batsy 12 år siden
#22 BN 12 år siden
Den kunne efter min mening lige gå an (og ikke mere end dét) i den udgave, der blev spillet under titelsekvensen, og hvor der var tilføjet blæsere og strygere, så den lød mere filmmusik-agtig ... om jeg så må sige. Men det er ikke et nummer, jeg har lyst til at høre udenfor filmen - dertil er det simpelthen ikke godt nok.
#23 Batsy 12 år siden
Du os så gammel og grå, gamle Bobsy! :P
Jeg har den liggende på min mobil, og den gir mig lyst til at gense filmen eller bare film sekvensen. Synes nu de ældre sange er kedelige, og skipper altid titel sangene i de gamle bond film. Er vel til fast paced rock n roll :D
#24 BN 12 år siden
Jeg kan skam godt lige rock'n'roll med guitarfræs, såsom Manic Street Preachers ... bare ikke lige dét nummer fra 'Casino Royale'.
De ældre Bond-sange er og bliver da de bedste - John Barry, som har skrevet de fleste af dem, er/var suveræn, og hans sange/kompositioner er jo blevet tidløse klassikere (Goldfinger, Moonraker, Thunderball, You Only Live Twice, Diamonds Are Forever, From Russia With Love, A View to a Kill, The Living Daylight).
#25 MMB 12 år siden
Men hvor har du det fra? Jeg prøvede lige at google lidt og fandt umiddelbart overvejende positive anmeldelser:
http://www.guardian.co.uk/music/2008/sep/14/popand...
http://music.ign.com/articles/912/912621p1.html
http://www.filmedge.net/007/themes.htm
Det er ikke, fordi jeg synes, det er noget mesterværk overhovedet, men synes det er et ganske fint nummer.
#26 MMB 12 år siden
Jeg kan rigtig godt lide den (uden at jeg vil forholde mig til dens sammenhæng med filmen overhovedet), men jeg er også forholdsvist begejstret for Cornell - dog primært akustisk.
#27 NightHawk 12 år siden
Jack White og Alicia Keys "Die Another Day" sang er dog i mine ører den suverænt værste primært pga. overlappende mellem de to sangere, der vokalmæssigt slet ikke passer sammen, hvilket sender melodien på en skinger slingrekurs den aldrig kommer sig over, når sangen først for alvor kommer i gang. Der er dog små elementer så som bassen, de små trommebeats og de skæve klaverstrofer der isoleret lyder ok. Men samlet er og bliver "Die Another Day" en kaotisk rodebutik, der lyder mere som et alternativt eksperiment end en klassisk Bond sang på trods af, ligesom Madonna's, at have små brudstykker af Bond viben ind over deres sange.
Jeg sad her forleden og hørte et par af de sange, som var valgt fra til "Quantum of Solace" på bekostning af Jack White og Alicia Keys bidrag, som man jo umiddelbart skulle tro var dårligere siden de blev valgt fra. Men så hørte jeg Cris Wolf og Eva Almers "Forever", (I Am All Your's), der ud over også at få den besværlige titel til at passe ind i teksten fornemt opsummere hele forholdet mellem Bond og Vesper fra handlingen i "Casino Royale", der jo så også er drivkraften i "QoS", hvilket sammen med en power i både melodien og vokalen satme er godt skruet sammen. Jeg fatter intet af hvorfor man valgte at droppe denne til fordel for Jack White og Alicia Keys sang.
"Forever" kan høres her, hvor den er blevet lagt ind over den originale "QoS" intro.
#28 BN 12 år siden
Enig i hvert eneste ord!
#29 Batsy 12 år siden
#30 Patriarch 12 år siden
Jeg kan bare huske der var kollektiv suk og kritik lige da den blev offentliggjort. Ikke ulig reaktionen på Madonnas.