Rebecca Hall (“Vicky Cristina Barcelona”) og Jon Hamm (“Mad Men”) har begge fået ledende roller i “The Town”, der er Ben Afflecks anden omgang som instruktør efter den roste “Gone Baby Gone” fra 2007.

Denne gang er Affleck dog også at finde foran kameraet som en professionel tyv, der falder for den kvindelige direktør for en bank, som han ellers planlagde at plyndre. Hall spiller bankdirektøren, og Hamm har rollen som den FBI-agent, der har til job at fange tyven.

Filmen er baseret på Chuck Hogans bog “The Prince of Thieves”, og Affleck har i samarbejde med Hogan og Peter Craig stået for manuskriptet. Ligesom i “Gone Baby Gone” vil historien udspille sig i Boston.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: