“Inception”-repremiere har 10 minutters eksklusiv ‘behind the scenes’ fra “Tenet”.

Warner Bros. har valgt at give “Inception” en global repremiere som optakt til “Tenet” – næste film fra Christopher Nolan.

I den forbindelse har der været meget mystik om, hvad Warner Bros. ville vise før selve filmen ved “Inception”-repremieren, der spiller frem til premiere på “Tenet” i op til 26 danske biografer.

Længe var det planen, at traileren til “Dune” skulle vises ved eventet, men planerne blev ændret i sidste uge, som Filmz kunne afsløre. Der er ingen trailer til “Dune”.

Derimod er der først en “Inception”-intro, hvor Christopher Nolan ser tilbage på skabelsen af sin måske mest populære film.

Derefter følger 10 minutters ‘behind the scenes’-klip fra “Tenet”, hvor John David Washington i hovedrollen blandt andet afslører, at han altid optog action-scenerne mindst to gange – først forfra og så baglæns.

Således handler “Tenet” om ‘Inversion’, hvor objekter kan løbe baglæns igennem tiden i forhold til os – læs nærmere om det her.

Læs også ‘Filmz afslører: Nolan-event får ingen “Dune”-trailer i Danmark‘.

“Tenet” får dansk biografpremiere den 26. august.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: