Ole Bornedal har fået rettens ord på, at han må lave en efterfølger til “Nattevagten” fra 1994.

Det blev hans store gennembrud. Gyseren “Nattevagten” med unge Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen samt en djævelsk Ulf Pilgaard.

Ole Bornedal har nu mod på at lave en “Nattevagten 2”, men har ikke kunne enes om rettigheds-spørgsmålet med Thura Film, der producerede originalen.

Nu har Voldgiftsretten fastslået, at med mindre andet er aftalt, så er det skaberen af en film, der har retten til at fortsætte filmens univers med en sequel – ikke produktionsselskabet.

Derfor kan instruktør Ole Bornedal nu fortsætte arbejdet med “Nattevagten 2”, hvor han i det videre forløb selv kan vælge produktions-selskab.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: