Det Danske Filminstitut har tildelt 100.000 kroner i manuskriptstøtte til ny film af Ole Bornedal.

Instruktør Ole Bornedal har netop fået tildelt manuskriptstøtte til en film med arbejdstitlen “Salvos”.

Projektet er endnu i en tidlig fase. Derfor har Zentropa – produktionsselskabet bag “Salvos” – endnu ikke lyst til at sætte ord på Ole Bornedal-filmen.

Filmz erfarer, at der ikke er tale om “Nattevagten 2”, som ellers har været på tale siden 2018, hvor Ole Bornedal vandt retten til at lave en fortsættelse til sin 1994-klassiker – læs om det her.

Før “Salvos” får endeligt grønt lys og produktionsstøtte skal Ole Bornedal dog først instruere 2. verdenskrigsfilmen “Skyggen i mit øje”, der har et budget på 60 millioner kroner.

Læs også ‘Ole Bornedal dropper film om Kim Larsen‘.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: