Sigourney Weaver nåede – indtil videre – at spille action-heltinden Ripley i fire film, men hvis det havde været op til Ridley Scott, havde hun endt sine dage i den første “Alien” fra 1979.
Se også: Sigourney Weaver er interesseret i at lave endnu en “Alien”-film.
Scott, der er aktuel med sci-fi-filmen “Prometheus”, fortæller i et nyt interview, at han i første omgang overtalte filmstudiet til at bruge en ekstra halv million dollars på at filme en scene, hvor Ripley bliver angrebet af monstret sidst i filmen, hvor hun flygter fra moderskibet i den mindre escape shuttle.
Planen var, at alienen skulle smadre sin næve igennem Ripleys hjelm og slå hende ihjel. Efterfølgende skulle den begynde at trykke på rumskibets tastatur og ændre koordinator, hvilket angiveligt skulle vise en intelligens hos væsenet, man ellers ikke ser i filmen.
Scott fik dog alligevel ikke lov til at lave scenen, da en leder fra filmstudiet, der var med under optagelserne, gav ordren: ”Det gør du ikke!”
Scott anerkender da også i dag, at det nok var den rigtige beslutning ikke at slå Ripley ihjel, da Sigourney Weaver gjorde en god figur som Ripley i de efterfølgende film.
Den nu 74-årige instruktør fortæller ved samme lejlighed, at han rent faktisk kun var filmstudiets 5. valg til at instruere filmen, efter at bl.a. Walter Hill og Robert Altman(!) angiveligt havde takket nej.
#41 BN 12 år siden
Min sidste sætning var netop en ironisk hentydning til dette. ;-)
#42 doom WAD 12 år siden
Seemsiamlittleslow :-)
#43 doom WAD 12 år siden
Det var butleren, der gjorde det!
#44 omega2oo5 12 år siden
Jeg er vild med Prometheus, men jeg forstår skam forvirringen hos mange når man kobler filmen sammen med ALT andet end Scott's egen alien. Selv når man kobler direkte til Alien er der stor forvirring, mit råd "Lad være med at tænke i alien når man ser Prometheus" ;)
Men det skal da absolut også nævnes at karakteren Ripley skabte en kæmpe franchise og en af de mest fremtrædende heltinder i hele filmhistorien. Jeg holder af franchisen, men den oprindelige film kan for min skyld godt stå alene.
#45 Richard Burton 12 år siden
+1