Sigourney Weaver nåede – indtil videre – at spille action-heltinden Ripley i fire film, men hvis det havde været op til Ridley Scott, havde hun endt sine dage i den første “Alien” fra 1979.
Se også: Sigourney Weaver er interesseret i at lave endnu en “Alien”-film.
Scott, der er aktuel med sci-fi-filmen “Prometheus”, fortæller i et nyt interview, at han i første omgang overtalte filmstudiet til at bruge en ekstra halv million dollars på at filme en scene, hvor Ripley bliver angrebet af monstret sidst i filmen, hvor hun flygter fra moderskibet i den mindre escape shuttle.
Planen var, at alienen skulle smadre sin næve igennem Ripleys hjelm og slå hende ihjel. Efterfølgende skulle den begynde at trykke på rumskibets tastatur og ændre koordinator, hvilket angiveligt skulle vise en intelligens hos væsenet, man ellers ikke ser i filmen.
Scott fik dog alligevel ikke lov til at lave scenen, da en leder fra filmstudiet, der var med under optagelserne, gav ordren: ”Det gør du ikke!”
Scott anerkender da også i dag, at det nok var den rigtige beslutning ikke at slå Ripley ihjel, da Sigourney Weaver gjorde en god figur som Ripley i de efterfølgende film.
Den nu 74-årige instruktør fortæller ved samme lejlighed, at han rent faktisk kun var filmstudiets 5. valg til at instruere filmen, efter at bl.a. Walter Hill og Robert Altman(!) angiveligt havde takket nej.
#1 Jb-film 12 år siden
- Så ville der jo ikke være en film-serie af samme støbning!
#2 PredatorX 12 år siden
4'eren havde jeg sagtens kunne være foruden. Egentlig også 3'eren, selvom den har sine øjeblikke.
#3 Jb-film 12 år siden
#4 Michael2t 12 år siden
#5 BN 12 år siden
Det ville næppe have forhindret producenterne i at lave en 2'er. De ville bare have ladet Ripley genopstå fra de døde. Ja, hvem ved: de kunne f.eks. have ladet hende være en slags klon .....
#6 Richard Burton 12 år siden
Hvilken herlig tanke!
#7 Riqon 12 år siden
#8 Slettet Bruger [2260843542] 12 år siden
Jeg husker da at du var forholdsvis positiv overfor Alien 3, da vi talte om den i podcasten og det er da kun et lille års tid siden. :)
#9 Richard Burton 12 år siden
Jeg mener min karakter var 6/10, hvilket også ER positivt. Men ifht. originalens suveræne oplæg og afslutning, så vil jeg til enhver tid foretrække, at dette kapitel stod alene, fremfor at se mytologien blive voldtaget af James Camerons actiongén, for dernæst at blive et spørgsmål om viderefortolkning på til stadighed mindre og mindre interessant baggrund, som væsenets potentiale langsomt blev udtømt. Derfor kan jeg stadig bedømme en film på filmisk kvalitet, men franchisens retning ville jeg ønske kunne blive omgjort.
#10 Business Monkey 12 år siden