Det startede først som en “Alien”-prequel, men skulle nu have ændret sig til noget mere originalt.
Det oprindelige manuskript til filmen, der instrueres af Ridley Scott og nu går under titlen Prometheus”, var skrevet af Jon Spaihts ud fra en ide af Scott. Damon Lindelof (“Lost”, “Star Trek”) har dog siden samarbejdet med Scott om en ny version af manuskriptet, der tager historien i andre retninger.
Scott selv fortæller: ”Selvom ‘Alien’ var startskuddet for projektet, har vi udviklet en ny, stor mytologi og et univers, hvor denne originale historie finder sted. Den observerende fan vil genkende stykker fra den originale ‘Alien’ -film, men de ideer, vi tackler i den her film, er unikke, store og provokerende.”
Helt præcis hvordan “Prometheus” vil have forbindelse til “Alien”-universet er endnu uvist.
Svenske Noomi Rapace har fået rollen som en forsker i den kommende film, men der mangler stadig skuespillere til de sidste fire store roller. Det forlyder, at både Charlize Theron og Angelina Jolie er i forhandlinger om at medvirke.
Filmen er sat til at få premiere 9. marts 2012.
Se også: Ridley Scott vil have over 1 milliard kroner til sin “Alien”.
#91 KVASAR 13 år siden
film for mit (eget) vedkommende, i den kommende tid.
#92 Babo Rises 13 år siden
Jeg kan tilgengæld kun blive overrasket, men lad os da se tiden an..
#93 KVASAR 13 år siden
Der er som bekendt en stor arv at leve op til, men er fortrøstningsfuld med Scott's evner ... :o)
Jeg vil give Ridley Scott frie tøjler rent kreativt og personlig viske tavlen ren og ikke tænke
i traditionelle "Alien"-baner.
Det kan kun resulteret i en gedin overraskelse! ... ;o)
#94 Babo Rises 13 år siden
Frie tøjler er en god start, hvis det da hænder, men det er nu ikke det jeg hæfter mig så meget ved, men mere om hans evner de senere år. Robin Hood er jo det seneste eksempel på, hvor middelmådigt hans arbejde er. Men altså, lad os vente og se. Jeg håber det går ham godt.