Verdens mest kendte bueskytte vender tilbage på det store lærred. Sony Pictures har netop sikret sig rettighederne til en ny Robin Hood-film med titlen “Hood”. Det skriver Variety.com.
Se også: Filmz-artikel: Robin Hood – den udødelige legende
Den nye version af Robin Hood er tænkt som en franchise i stil med Marvels ”The Avengers”. Planen er, at filmen bliver starten på en serie af spinoffs, hvor man følger de mange karakterer som Little John, Will Scarlett, Lady Marion og Robin Hood.
Den fredløse helt har optrådt i adskillige tv-serier og film siden han første gang så dagens lys på det store lærred i stumfilmen “Robin Hood and His Merry Men” i 1908. Senest prøvede Ridley Scott at give karakteren nyt liv i form af Russell Crowe i filmen ”Robin Hood” fra 2010.
Cory Goodman (“Priest”) og Jeremy Lott skal stå for manuskriptet til det kommende filmprojekt, der endnu ikke har en instruktør tilknyttet.
#1 MikkelHJ 10 år siden
Jeg håber virkelig, de ryster posen og prøver noget nyt, selv om det virker som en næsten umulig opgave at nytænke Robin Hood...
Han har allerede været i rummet, han har været gangster i 1930'ernes Chicago, han har været ung, gammel, mand, kvinde, amerikaner, brite, franskmand, italiener, Snurre Snup, Daffy og rigtig meget mere.
Hvad Sony end finder på, ville det vel næsten være oplagt med en ny version af Ivanhoe sat i samme "univers".