Roger Moore, der for tiden er i Hong Kong for at promovere sin selvbiografi “My Word Is My Bond”, fortalte de fremmødte journalister, at han synes, at Daniel Craig er fantastisk i rollen som James Bond.

Den nu 81-årige Moore, som medvirkede i syv film om agent 007 i årene 1973-1985, fortalte, at Craigs præstationer i filmene “Sylvia” fra 2003, hvor han spillede digteren Ted Hughes, og Steven Spielbergs “München” fra 2005, var medvirkende til at forme en ny Bond.

”De roller var meget, meget anderledes end ens opfattelse af Bond… Jeg synes, at han var fuldstændig fantastisk,” udtalte Moore om Daniel Craigs præstation i “Casino Royale”. Den aldrende eks-Bond fortalte, at han endnu ikke havde fået set den seneste Bond-film, “Quantum of Solace”.

Moore fortalte også, at han først for nylig havde mødt Craig for første gang i forbindelse med en fejring af Bond-skaberen Ian Fleming i London, og at han syntes, at Craig var en charmerende fyr.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 icetea 16 år siden

#4 Heh ej ok lidt overdrevet.. det er rigtig nok at det måske er godt med en lidt mere brutal stil, men efter min mening var Brosnans bond perfekt, men hver sin mening jo :)
Gravatar

#12 BN 16 år siden

#10 - mimic:

Cleese kommer med sikkerhed ikke tilbage, så længe Craig spiller Bond. De nye Bond-film har udskiftet den der pjattede tone, som der var i forbindelse med Q i Brosnan's film, med en mere seriøs tone.

Og jeg må indrømme, at de der gadgets var ved at være noget af tyndslidt kliché. Efter 20 Bond-film og 40 år(!), hvor smarte, sjove og ofte overdrevne gadgets er blevet anvendt, og hvor de samme replikker ("Bond, James Bond" - "Shaken, not stirred" m.fl.) har lydt om og om igen, og hvor James Bond's mod og handlekraftet utal af gange er blevet markeret med det berømte James Bond-tema, er det sandelig da på tide med nogle Bond-film, hvor det ikke handler om at vise de samme ting fra den ene film til den anden.

Desuden bærer hver ny Bond-film præg af det årti, den er lavet i. Så når er vi nået et godt stykke ind i det andet årti af det 21. århundrede, sker der sikkert noget nyt med franchisen igen. ... Indtil da må vi nøjes med såkaldte "middelmådige action film". :-D
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13 mimic 16 år siden

12, Judi Dench kom tilbage, så ka cleese vel også ;)

Nu når de nyere bond film går efter mere realism, ku de bare have nogle gadgets some vi egentligt har idag, bare en lille smule mere avancerede. Den ting han havde i sin aston i Casino Royale var en nice lille feature. Men ik noget som helst i Quantum :(

Ku nu godt selv lide the invisible car i Die Another Day :) Men ku også lide undervands bilen i The Spy Who Loved Me. Man fjerner jo heller ik lyssværd fra en star wars film. Så man ka godt update bond franchisen uden at tage alt det væk som gjorde det til en favorite blandt folk.

Også det der shaky cam må de holde op med. Man ka ligeså godt tage en nap når de action scener er der, for man får ik noget ud af dem om man er vågen eller ej :)

WIDESHOTS PLEASE! :)
Gravatar

#14 NightHawk 16 år siden

# 2 –

En Bond-film er først vellykket, når man tror på Bond-skuespilleren som dræber-agent, og når han virker som en, skurkene bør tage sig i agt for, ja, som en farlig mand.


Ja, og det er lige præcis det Moore gør i For Your Eyes Only og netop derfor hører den film til blandt de absolut bedste i serien.

Men okay, hvis man foretrækker flødebollerne Moore og Brosnan ... Moore med hans håndkantslag, løftede øjenbryn og ironiske distance, og Brosnan med hans udtryksløse, glatte fjæs og efterligning af Moore's løftede øjenbryn! Hehe

Det er dog et faktum, at det i alle Moore og Brosnan's Bond-film er actionsekvenserne, eksplosionerne, skyderierne, de smarte gadgets/hjælpemidler og skurkene, der skaber Bond-karismaen (eller rettere: dækker over Brosnan's og Moore's mangel på samme), hvorimod det i Craig's Bond-film er hans naturlige rå charme og fysiske fremtoning!


Synes det er imponerende efter som vi for nylig havde den her diskussion i ”Quantum” tråden om forskellene på de gamle film vs. de to i rebooten, at Moores måde at spille på bliver gjort dækkende for alle hans film. Igen bliver For Your Eyes Only, (hvor kun én gadget bliver brugt i MI6’s hovedkvarter), overset. Moores præstation her adskiller sig markant fra hans øvrige Bond eventyr, fordi manuskriptet går målrettet efter at bringe den mere realistiske og hårdkogte Ian Fleming ånd ind over og deraf bliver hans måde at spille på automatisk også langt mere troværdig.
Scenen hvor Moore jagter lejemorderen Locque og likviderer ham drevet af ren hævn
, viser Moore fra en helt ny side i Bond mæssigt sammenhæng og det mener jeg, er ret vigtigt lige at få med ind over i stedet for bare sån uden videre, at generalisere på den måde som du gør her. Der er derfor ikke tale om et faktum! som du påstår.

Er slet ikke enig med dig heller ang. Pierce Brosnan, hvis vi snakker hans to første film GoldenEye og Tomorrow Never Dies. De forskellige gadgets er holdt på et niveau, der holder sig inden for rimelighedens grænser og selvom Brosnan nyder godt af dem undervejs i handlingen, er de ikke alene med til at definere Bond figuren. Det klarer Brosnan selv udmærket med en blanding af charmerende attitude og iskold kyniske, alt efter hvilken situation han befinder sig i. Der er op til flere scener i de to film, hvor det er skuespilleren Brosnan der træder i karakter og gør Bond figuren til en helstøbt figur. Scenen i ”GoldenEye” på stranden mellem Bond og Natalya inden opgøret med Alex Trevelyan er blot ét eksempel og scenen i ”Tomorrow Never Dies”
hvor Bond finder Paris lig og efterfølgende likviderer lejemorderen Dr. Kaufmann
, er blot et andet der viser den variation Brosnan har i sit skuespil og som gør ham langt bedre end Moore og også Daniel Craig set i forhold til Quantum of Solace, som jeg ser det.


# 5 –

Desværre var det mere de sædvanligvis sørgelige manuskripter, netop med fokus på gadgets etc, som faldt dem i ryggen.


Det synes jeg så ikke gør sig gældende for hverken ”GoldenEye”, delvist ”Tomorrow Never Dies” eller The World Is Not Enough, som alle har en interessant historie og et plot, (duellen mod 006, affæren med Paris, og Elektra Kings forbindelse til M), der gør missionen personlig for Bond og som viser hvilke barske konsekvenser livet som agent har for ham selv. Desværre er de forskellige gadgets i ”The World is Not Enough” noget der trækker ned og Cleeses fjollede introduktion hjælper heller ikke på det. Men den psykologiske duel mellem Bond og Elektra er guld værd for historien og gør at der bliver plads til Brosnan til at vise, at Bond er andet end en smart agent.
Likvideringen af Elektra til sidst er også klart noget der efter min mening underbygger Bond karakterens professionelle kynisme, som for øvrigt er sammenlignelig med den samme vi så fra Connery i Dr. No og derfor synes jeg heller ikke at det er korrekt af Bn, når han skriver, at Brosnans måde at vise Bond på er flødebolleagtig. For det er i princippet det samme som at sige, at Connery også er en flødebolle.

Dem er der mange af, afhængig af hvad man vil med personen og desværre for Brosnan røg han ind i en stime af lorte manuskripter og levn af 80'er techno.


Hvad mener du helt præcist ang. det sidste du skriver her? Det gir ikke nogen mening for mig :)

Nu lever vi i en tid, hvor vi jubler over Bourne og Bauers lige på og hårdt attitude og kompromisløse udlevelse af kynisme og så er det besluttet, at Bond også skal kopiere denne stil.


Jeg jubler nu ikke ligefrem over hverken Bourne eller Bauer. I starten jo, men med hhv. film nr. 3 og de sidste tre sæsoner, ja så hænger de to karakterer og deres ageren mig langt ud af halsen og hvis det skal være fremtiden for Bond franchisen, så kan de ligeså godt pakke serien sammen, for så gider jeg ikke og bruge flere timer i selskab med James Bond, hvilket jeg ellers meget gerne ville. John Glen ku’ finde ud af at kombinere den gamle Bond ånd med nutidens rå tone og både gøre det eventyrligt og realistisk med Licence To Kill, og samme lykkedes for Martin Campbell i Casino Royal. Det er det mix som jeg håber Broccoli og Wilson vil genindføre hurtigst muligt igen, så Bond kan komme tilbage på sporet hvor der både er plads til nostalgi og fornyelse. Tjubang turbo action er bestemt ikke vejen frem.


# 8 –

Jeg mener bestemt ikke, at nyt altid er bedre end gammelt. Tværtimod! Samtlige 6 Bond-film som Sean Connery lavede i perioden 1962-1971, foruden George Lazenby's ene film, er efter min mening suverænt bedre end Roger Moore 7 film fra perioden 1973-1985. Og jeg synes, at alle Roger Moore's Bond-film er bedre end de 4 film, Pierce Brosnan lavede i årene 1995-2002.


Jeg vil så mene at Diamonds Are Forever er pinligt ringe skrevet og totalt kikset spillet allround. Connery udstråler ikke megen charme her og bliver sat i latterlige situationer, (kampen mod Bambi og Stampe, flugten i en månebil osv.), der minder om når Roger Moore bliver rigtig absurd at se på som i MoonRaker, (hele filmen), eller i Octorpussy, hvor han er klædt ud som cirkusklovn! ”Diamonds Are Forever” hænger heller ikke sammen med den forrige film, hvilket den ellers prøver på, men Blofeldt situationen er jo dybt kritisabel. Vi ved fra On Her Majestys Secret Service, at han brækker nakken/ryggen i den afsluttende duel og bliver lam i benene, hvilket der bliver samlet godt op på i ”For Your Eyes Only”s intro. Men vupti i ”Diamonds…” har Blofeldt fanme fået førligheden tilbage igen og har minsandten fået sig et flot sølvhår. Bravo til manuskriptforfatterne. :P

Du mener så desuden helt seriøst, at ”MoonRaker”, Octorpussy” og A View To a Kill, som er de absolut mest udskældte film i serien, er bedre end ”GoldenEye”, ”Tomorrow Never Dies” og ”The World Is Not Enough”…Hmm, ja hver sin smag, men det finder jeg ærlig talt, og rent filmhåndværksmæssigt set, for temmelig absurd.

I din beskrivelse af 4 af skuespillerne nederst er der et par ting jeg hæfter mig ved :

Dalton's Bond var 'tough', fremfusende (tak for lån, elwood, hehe) og brutal. Og han udviste ægte følelser: vrede, hidsighed, sorg og skuffelse. Men han var også yderst elegant og charmerende. Hans Bond var i det store og hele lig med Connery's, minus Connery's kynisme, og i stedet for med tilføjelsen af en mere menneskelig, følsom side.


Synes nu nok Dalton er pænt kynisk i Licence To Kill, så her er jeg kun delvist enig.

Craig's Bond har ikke megen elegance over sig, men har dog charme, omend den meget ofte lægges til side, når han er under pres. Han er mere bølle-agtig end nogen af sine forgængere, mere brutal og voldelig, men samtidig også den mest menneskelige Bond nogensinde. Man ser ham blive sur på andre og brokke sig over dem, og han viser i høj grad personlige følelser.


Ja, du har faktisk lige modsagt dig selv her mht. til forskellen mellem Dalton og Craig, hvis vi ser på ”Licence To Kill” vs. ”Quantum of Solace”. Dalton viser nemlig under sin jagt på Sanchez den menneskelige, følsomme side, hvorimod Craig på ingen måde viser nogen form for ageren, der kan medføre sympati hos tilskueren. [spoiler]Synes den scene hvor han smider Matthis i containeren, viser en utrolig følelseskold og nærmest afstumpet Bond.
Synes det er noget sludder, at Craig sku’ være den mest menneskelige Bond nogensinde og med menneskelig går jeg ud fra, at du mener mest realistisk skildret. Hvad med Lazenby’s Bond der bliver forelsket og gift, eller Dalton i The Living Daylights hvor hans ditto store romance gør Bond karakteren mere relaterbar, for slet ikke at snakke om ”Licence To Kill”, hvor Bond i filmens afslutning er totalt smadret, blødende og med tøjet i laser. Her er der sandelig ikke meget superagent over ham.

For øvrigt vil jeg mene, at Dalton er mindst ligeså brutal i den film, hvor Bond undervejs smider en mand ned til en haj,
Sanchez håndlanger Diego i en hakkemaskine, og til sidst brænder Sanchez levende.
Kan man blive mere brutal end det? Bond er også i ”Licence To Kill” lodret uenig med M’s måde at lede tingene på og Bond bliver reelt fyret og forblir en rouge agent resten af filmen, hvor man også samtidig ser hvilke konsekvenser Bonds hævnaktion får for andre end ham selv. Langt bedre og mere troværdigt plot end ”Quantums”, hvor Bonds ageren ingen konsekvenser får for ham af M og hvor Bond ydermere fremstår som en supermand, der på mirakuløs vis kan overleve et fald fra et fly ved at folde en faldskærm ud 10-20 meter fra jordoverfladen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#15 NightHawk 16 år siden

Forsøger lige igen da der gik noget galt med næstsidste spoilermarkering, som fjernede en stor del af indlægget i # 14.


# 2 –

En Bond-film er først vellykket, når man tror på Bond-skuespilleren som dræber-agent, og når han virker som en, skurkene bør tage sig i agt for, ja, som en farlig mand.


Ja, og det er lige præcis det Moore gør i For Your Eyes Only og netop derfor hører den film til blandt de absolut bedste i serien.

Men okay, hvis man foretrækker flødebollerne Moore og Brosnan ... Moore med hans håndkantslag, løftede øjenbryn og ironiske distance, og Brosnan med hans udtryksløse, glatte fjæs og efterligning af Moore's løftede øjenbryn! Hehe

Det er dog et faktum, at det i alle Moore og Brosnan's Bond-film er actionsekvenserne, eksplosionerne, skyderierne, de smarte gadgets/hjælpemidler og skurkene, der skaber Bond-karismaen (eller rettere: dækker over Brosnan's og Moore's mangel på samme), hvorimod det i Craig's Bond-film er hans naturlige rå charme og fysiske fremtoning!


Synes det er imponerende efter som vi for nylig havde den her diskussion i ”Quantum” tråden om forskellene på de gamle film vs. de to i rebooten, at Moores måde at spille på bliver gjort dækkende for alle hans film. Igen bliver For Your Eyes Only, (hvor kun én gadget bliver brugt i MI6’s hovedkvarter), overset. Moores præstation her adskiller sig markant fra hans øvrige Bond eventyr, fordi manuskriptet går målrettet efter at bringe den mere realistiske og hårdkogte Ian Fleming ånd ind over og deraf bliver hans måde at spille på automatisk også langt mere troværdig.
Scenen hvor Moore jagter lejemorderen Locque og likviderer ham drevet af ren hævn
, viser Moore fra en helt ny side i Bond mæssigt sammenhæng og det mener jeg, er ret vigtigt lige at få med ind over i stedet for bare sån uden videre, at generalisere på den måde som du gør her. Der er derfor ikke tale om et faktum! som du påstår.

Er slet ikke enig med dig heller ang. Pierce Brosnan, hvis vi snakker hans to første film GoldenEye og Tomorrow Never Dies. De forskellige gadgets er holdt på et niveau, der holder sig inden for rimelighedens grænser og selvom Brosnan nyder godt af dem undervejs i handlingen, er de ikke alene med til at definere Bond figuren. Det klarer Brosnan selv udmærket med en blanding af charmerende attitude og iskold kyniske, alt efter hvilken situation han befinder sig i. Der er op til flere scener i de to film, hvor det er skuespilleren Brosnan der træder i karakter og gør Bond figuren til en helstøbt figur. Scenen i ”GoldenEye” på stranden mellem Bond og Natalya inden opgøret med Alex Trevelyan er blot ét eksempel og scenen i ”Tomorrow Never Dies”
hvor Bond finder Paris lig og efterfølgende likviderer lejemorderen Dr. Kaufmann
, er blot et andet der viser den variation Brosnan har i sit skuespil og som gør ham langt bedre end Moore og også Daniel Craig set i forhold til Quantum of Solace, som jeg ser det.

# 5 –

Desværre var det mere de sædvanligvis sørgelige manuskripter, netop med fokus på gadgets etc, som faldt dem i ryggen.


Det synes jeg så ikke gør sig gældende for hverken ”GoldenEye”, delvist ”Tomorrow Never Dies” eller The World Is Not Enough, som alle har en interessant historie og et plot, (duellen mod 006, affæren med Paris, og Elektra Kings forbindelse til M), der gør missionen personlig for Bond og som viser hvilke barske konsekvenser livet som agent har for ham selv. Desværre er de forskellige gadgets i ”The World is Not Enough” noget der trækker ned og Cleeses fjollede introduktion hjælper heller ikke på det. Men den psykologiske duel mellem Bond og Elektra er guld værd for historien og gør at der bliver plads til Brosnan til at vise, at Bond er andet end en smart agent.
Likvideringen af Elektra til sidst er
også klart noget der efter min mening underbygger Bond karakterens professionelle kynisme, som for øvrigt er sammenlignelig med den samme vi så fra Connery i Dr. No og derfor synes jeg heller ikke at det er korrekt af Bn, når han skriver, at Brosnans måde at vise Bond på er flødebolleagtig. For det er i princippet det samme som at sige, at Connery også er en flødebolle.

Dem er der mange af, afhængig af hvad man vil med personen og desværre for Brosnan røg han ind i en stime af lorte manuskripter og levn af 80'er techno.


Hvad mener du helt præcist ang. det sidste du skriver her? Det gir ikke nogen mening for mig :)

Nu lever vi i en tid, hvor vi jubler over Bourne og Bauers lige på og hårdt attitude og kompromisløse udlevelse af kynisme og så er det besluttet, at Bond også skal kopiere denne stil.


Jeg jubler nu ikke ligefrem over hverken Bourne eller Bauer. I starten jo, men med hhv. film nr. 3 og de sidste tre sæsoner, ja så hænger de to karakterer og deres ageren mig langt ud af halsen og hvis det skal være fremtiden for Bond franchisen, så kan de ligeså godt pakke serien sammen, for så gider jeg ikke og bruge flere timer i selskab med James Bond, hvilket jeg ellers meget gerne ville. John Glen ku’ finde ud af at kombinere den gamle Bond ånd med nutidens rå tone og både gøre det eventyrligt og realistisk med Licence To Kill, og samme lykkedes for Martin Campbell i Casino Royal. Det er det mix som jeg håber Broccoli og Wilson vil genindføre hurtigst muligt igen, så Bond kan komme tilbage på sporet hvor der både er plads til nostalgi og fornyelse. Tjubang turbo action er bestemt ikke vejen frem.

# 8 –

Jeg mener bestemt ikke, at nyt altid er bedre end gammelt. Tværtimod! Samtlige 6 Bond-film som Sean Connery lavede i perioden 1962-1971, foruden George Lazenby's ene film, er efter min mening suverænt bedre end Roger Moore 7 film fra perioden 1973-1985. Og jeg synes, at alle Roger Moore's Bond-film er bedre end de 4 film, Pierce Brosnan lavede i årene 1995-2002.


Jeg vil så mene at Diamonds Are Forever er pinligt ringe skrevet og totalt kikset spillet allround. Connery udstråler ikke megen charme her og bliver sat i latterlige situationer, (kampen mod Bambi og Stampe, flugten i en månebil osv.), der minder om når Roger Moore bliver rigtig absurd at se på som i MoonRaker, (hele filmen), eller i Octorpussy, hvor han er klædt ud som cirkusklovn! ”Diamonds Are Forever” hænger heller ikke sammen med den forrige film, hvilket den ellers prøver på, men Blofeldt situationen er jo dybt kritisabel. Vi ved fra On Her Majestys Secret Service, at han brækker nakken/ryggen i den afsluttende duel og bliver lam i benene, hvilket der bliver samlet godt op på i ”For Your Eyes Only”s intro. Men vupti i ”Diamonds…” har Blofeldt fanme fået førligheden tilbage igen og har minsandten fået sig et flot sølvhår. Bravo til manuskriptforfatterne. :P

Du mener så desuden helt seriøst, at ”MoonRaker”, Octorpussy” og A View To a Kill, som er de absolut mest udskældte film i serien, er bedre end ”GoldenEye”, ”Tomorrow Never Dies” og ”The World Is Not Enough”…Hmm, ja hver sin smag, men det finder jeg ærlig talt, og rent filmhåndværksmæssigt set, for temmelig absurd.

I din beskrivelse af 4 af skuespillerne nederst er der et par ting jeg hæfter mig ved :

Dalton's Bond var 'tough', fremfusende (tak for lån, elwood, hehe) og brutal. Og han udviste ægte følelser: vrede, hidsighed, sorg og skuffelse. Men han var også yderst elegant og charmerende. Hans Bond var i det store og hele lig med Connery's, minus Connery's kynisme, og i stedet for med tilføjelsen af en mere menneskelig, følsom side.


Synes nu nok Dalton er pænt kynisk i Licence To Kill, så her er jeg kun delvist enig.
Craig's Bond har ikke megen elegance over sig, men har dog charme, omend den meget ofte lægges til side, når han er under pres. Han er mere bølle-agtig end nogen af sine forgængere, mere brutal og voldelig, men samtidig også den mest menneskelige Bond nogensinde. Man ser ham blive sur på andre og brokke sig over dem, og han viser i høj grad personlige følelser.


Ja, du har faktisk lige modsagt dig selv her mht. til forskellen mellem Dalton og Craig, hvis vi ser på ”Licence To Kill” vs. ”Quantum of Solace”. Dalton viser nemlig under sin jagt på Sanchez den menneskelige, følsomme side, hvorimod Craig på ingen måde viser nogen form for ageren, der kan medføre sympati hos tilskueren.
Synes den scene hvor han smider Matthis i containeren, viser en utrolig følelseskold og nærmest afstumpet Bond.
Synes det er noget sludder, at Craig sku’ være den mest menneskelige Bond nogensinde og med menneskelig går jeg ud fra, at du mener mest realistisk skildret. Hvad med Lazenby’s Bond der bliver forelsket og gift, eller Dalton i The Living Daylights hvor hans ditto store romance gør Bond karakteren mere relaterbar, for slet ikke at snakke om ”Licence To Kill”, hvor Bond i filmens afslutning er totalt smadret, blødende og med tøjet i laser. Her er der sandelig ikke meget superagent over ham.

For øvrigt vil jeg mene, at Dalton er mindst ligeså brutal i den film, hvor Bond undervejs smider en mand ned til en haj,
Sanchez håndlanger Diego i en hakkemaskine, og til sidst brænder Sanchez levende.
Kan man blive mere brutal end det? Bond er også i ”Licence To Kill” lodret uenig med M’s måde at lede tingene på og Bond bliver reelt fyret og forblir en rouge agent resten af filmen, hvor man også samtidig ser hvilke konsekvenser Bonds hævnaktion får for andre end ham selv. Langt bedre og mere troværdigt plot end ”Quantums”, hvor Bonds ageren ingen konsekvenser får for ham af M og hvor Bond ydermere fremstår som en supermand, der på mirakuløs vis kan overleve et fald fra et fly ved at folde en faldskærm ud 10-20 meter fra jordoverfladen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#16 dfms 16 år siden

#10 Rigtigt det du skriver.
"Synes de alle har bragt noget til bordet som bond. Men har da nogle favoritter, som connery, brosnan og dalton. "
Jeg synes alt de alle sammen har gjordt det godt, George Lazenby er måske lidt svær at vurdere, da han kun fik en chance.
Gravatar

#17 BN 16 år siden

#15 - fætter guf:


Igen bliver For Your Eyes Only, (hvor kun én gadget bliver brugt i MI6’s hovedkvarter), overset. Moores præstation her adskiller sig markant fra hans øvrige Bond eventyr, fordi manuskriptet går målrettet efter at bringe den mere realistiske og hårdkogte Ian Fleming ånd ind over og deraf bliver hans måde at spille på automatisk også langt mere troværdig.

Se spoiler >> Scenen hvor Moore jagter lejemorderen Locque og likviderer ham drevet af ren hævn
, viser Moore fra en helt ny side i Bond mæssigt sammenhæng og det mener jeg, er ret vigtigt lige at få med ind over i stedet for bare sån uden videre, at generalisere på den måde som du gør her. Der er derfor ikke tale om et faktum! som du påstår.


Jeg er fuldstændig enig med dig! Ud af de 7 Bond-film, som Roger Moore lavede, skiller 'For Your Eyes Only' sig ud på en særdeles positiv måde og udgør den berømte undtagelse fra reglen. Den nærmest parodiske stil, der præger Moore's andre film, er væk her. Og Roger Moore spiller rollen uden den sædvanlige ironi, ja, med større seriøsitet end nogensinde før.

Jeg synes stadig ikke, han udstråler den samme naturlige rå styrke som f.eks. Connery, men han kompenserer rigeligt for dette ved at tilføje figuren mere kynisme og handlekraft, og det gør at jeg tror på ham i den her film. Han virker som den dedikerede agent, og hele to gange handler han ud fra et personligt ønske om hævn.


Det jeg gjorde, var at se på det SAMLEDE billede af Bond-franchisen i årene 1973-1985. ... Og det er nok rigtigt, at jeg derved kom til at lyde generaliserende. Men hvis man læser mine tidligere indlæg i 007-relaterede tråde, så vil det tydeligt fremgå, at 'For Your Eyes Only' faktisk er en af mine absolutte favoritter fra serien!

Og desuden synes jeg, at ALLE Roger Moore's 7 Bond-film er god underholdning. Det er kun i sammenligning med Connery, Lazenby, Dalton og Craig, at jeg synes, Moore's film mangler noget, og at hans Bond-figur blegner. ... Moore's film er James Bond LIGHT, men engang imellem er dette osse lige præcis hvad jeg har lyst til at se! Det er derfor jeg i sin tid købte alle 7 film på DVD.

Imorgen (eller rettere: senere idag) vil jeg kommentere det, du har skrevet omkring Pierce Brosnan.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: