Alt virkede harmonisk på sommerens Star Wars Celebration i London. “Rogue One”-Instruktør Gareth Edwards smilede til de fremmødte fans, men bag facaden kører det ikke som smurt på produktionen af det kommende “Star Wars”-spinoff.

Se også: 50 procent af scenerne skal tages om til “Rogue One: A Star Wars Story”

For som det tidligere har været fremme, så har Disney været stærkt utilfredse med den version af “Rogue One”, som Edwards afleverede før sommerferien.

“Bourne”-manuskriptforfatter Tony Gilroy blev hentet ind for at lede fem ugers nye optagelser hen over sommeren, men det stopper ikke her, skriver The Hollywood Reporter.

For i post-produktionen har Gilroy fortsat med at have det afgørende ord foran Edwards, der dog stadig bliver hørt og kommer med input.

Med til historien hører desuden, at Tony Gilroy arbejdede tæt sammen med producer Frank Marshall på “Bourne”-filmene. Og Marshall er gift med Kathleen Kennedy, der leder Lucasfilm og altså tager de afgørende beslutninger angående “Rogue One”.

Så selv om alt udadtil virker til at køre perfekt på “Rogue One”, så er det altså langt fra tilfældet. Det er ikke (kun) Gareth Edwards’ film mere.

“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 The_Corrector 7 år siden

Jeg er spændt på at se hvor stor en fiasko den her film ender med at blive.
Grus i maskinen er tidligere set på andre film, og disse har ikke leveret noget særlig godt resultat. Det vil derfor overraske mig mere hvis filmen rent faktisk bliver så god, som vi havde håbet på.
Gravatar

#2 X&O 7 år siden

Jeg ved ikke helt om overskriften i denne nyhed er lidt mere ekstrem i forhold til den originale artikel. Men dette citat fra den originale artikel:

"There are not two separate editing rooms; they are all in there with their ideas," says one source close to the production. "Tony's a strong force, but they're all working together."

samt det faktum at Gilroy også blev hentet ind på Edwards' Godzilla, siger måske lidt om at alt dette bliver gjort af en årsag, og at det hele ikke går over hovedet på Edwards. De vil vel trods alt alle sammen lave den bedst mulige film.
Gravatar

#4 Jach 7 år siden

X&O (2) skrev:
...samt det faktum at Gilroy også blev hentet ind på Edwards' Godzilla, siger måske lidt om at alt dette bliver gjort af en årsag, og at det hele ikke går over hovedet på Edwards.

Æv, den film havde så god en trailer og ca. en samlet ½ time af filmen var god, resten var forfærdelig kedeligt når man sidder og vil se Godzilla. Så jeg mister mere tillid til filmen ud fra din kommentar end fra nyheden :(
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#5 X&O 7 år siden

Jach (4) skrev:
Æv, den film havde så god en trailer og ca. en samlet ½ time af filmen var god, resten var forfærdelig kedeligt når man sidder og vil se Godzilla. Så jeg mister mere tillid til filmen ud fra din kommentar end fra nyheden :(


Jeg tror ikke man skal undervurdere Disney i denne sammenhæng. Det virker til at de tager Star Wars-universet langt mere seriøst end mange andre filmstudier tager deres blockbusters. Så jeg tror den damage control vi er vidne til nu, virker langt mere ekstrem netop fordi potentialet og de efterfølgende omkostninger for franchisen og fanbasen er så meget større end ved de fleste andre film.
Gravatar

#6 Dj Kold 7 år siden

en fjer bliver til fem høns .... suk

Skriv ny kommentar: