Filminstruktøren Roman Polanski blev i går lørdag anholdt af det schweiziske politi, da han forsøgte at rejse ind i landet for at kunne deltage i Zurichs filmfestival, hvor han skulle modtage en karrierepris for sit mangeårige bidrag til filmverdenen.

Den 76-årige Polanski blev i 1977 anholdt i Los Angeles for ulovlig seksuel omgang med en mindreårig, 13-årig pige – en anklage, han erkendte sig skyldig i. I 1978 flygtede han til England og efterfølgende videre til sit hjemland Frankrig, der nægtede at udlevere ham til USA.

Polanski har siden da haft en stående arrestordre over hovedet, og han har derfor holdt sig til lande, der ikke ville udlevere ham til USA.

Polanskis advokater har i de sidste par år forsøgt at få sagen afvist, da dommeren i sagen brød juridiske regler i forbindelse med Polanskis skylderklæring, men den amerikanske ret har krævet, at Polanski først selv møder op, før en afvisning af sagen kan finde sted.

De schweiziske domstole skal nu vurdere, om Polanski kan udleveres.

Se også: Kort teaser-trailer til Roman Polanskis “The Ghost”.



Vis kommentarer (65)
Gravatar

#51 rockysds 14 år siden

#50 Jep, jeg har også nævnt fejlen ved den engelske BD tidligere i HD Heads Up-tråden, men de skulle angiveligt have fikset problemet nu. Men jeg kan ikke garantere noget, da jeg ikke selv har haft fast i disken.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#52 BN 14 år siden

bruce (46) skrev:
#45 Som udgangspunkt bør lovbrud ikke kunne forældes, ihvertfald ikke grovere af slagsen. Vi kan vist godt blive enige om, at denne er en af slagsen.


Indeed we can.

Derudover håber jeg, at Pianisten snart udkommer på blu-ray. En helt igennem fantastisk film!


110 procent enig! Jeg skal snart gense den, og jeg glæder mig. Har virkelig fået stor respekt for Adrian Brody som skuespiller efter at have set ham i rollen. Og så er det en enkel, men utrolig rørende og stærk fortælling.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#53 natterjack 14 år siden

hive (9) skrev:
Naturligvis er det sørgeligt at offeret bliver ved med at lide under Polanskis syge handlinger så mange år efter - men i stedet for at give samfundet skylden fordi det, ganske rimeligt, insisterer på at straffe ham for hans forbrydelser - så burde hun måske appelere Polanski til at mande sig op og tage sin straf, så sagen på den måde kan blive afsluttet?

Men nå nej, han har jo betalt sig fra det, så det kan hun ikke...
Det har hun så gjort:

In a 2003 interview, Samantha Geimer said, "Straight up, what he did to me was wrong. But I wish he would return to America so the whole ordeal can be put to rest for both of us."

Highland Park (26) skrev:
Nu bør vi heller ikke glemme, at det Polanski flygtede fra i sin tid var en behandlingsdom, der indebar, at han skulle i terapi en psykiater. Ikke ligefrem en klog beslutning at flygte men der kan selvfølgelig have været andre faktorer, der spillede ind - pressen har sikkert mæsket sig i hans tragiske livsforløb. Det undskylder dog intet, og jeg håber da, at han sidenhen har været i behandling hos en psykiater, for det ville unægteligt være lidt sent at påbegynde et sådant forløb nu - om end aldrig for sent, naturligvis.
Han flygtede ikke fra en behandlingsdom. Der var aldrig snak om en behandlingsdom. Han afsonede 42 af 90 dage som led i en psykiatrisk undersøgelse af, om han var mentalt syg (konklusionen var, at det var han ikke). Efterfølgende skulle dommeren så tage stilling til en dom. Iflg. både anklageren og Polanskis advokat var dommeren allerede indforstået med, at de 90 dage var den eneste straf, han skulle have. Dommeren ændrede holdning pga. den massive kritik fra medierne, og blev kort derefter smidt af sagen fordi førnævnte anklager og forsvarsadvokat afslørede ham. Polanski flygtede, fordi han stod til at få en uretfærdig dom (uretfærdig på den måde, at dommeren tænkte mere på eget omdømme end på selve sagen). Derfor forstår jeg godt, han flygtede. Det ændrer dog ikke på, Polanski forlængst burde have taget tilbage og fået en retfærdig dom.

Thomsen (28) skrev:
#26 - Polanski flygtede først og fremmest, fordi han var sikker på, at han ikke ville få en retfærdig rettergang - bl.a. fordi dommeren havde udtalt til pressen, at han var sikker på Polanskis skyld, allerede før retssagen gik igang.
Det tvivler jeg nu på, at dommeren gjorde. Det stod dog klart (som nævnt ovenfor), at han næppe stod til at få en retfærdig dom, igen, på den måde at dommen nok ikke ville blive baseret på sagen, men på hvad dommeren stod til at miste/vinde.

Tommy Kristensen (32) skrev:
#31: Wiki... Man kan også læse et court transcript fra Samantha Geimers vidneforklaring her:

Siderne 1-18
Siderne 18-36

...og man kan springe frem til hvorfor manden ikke bør gå fri her
En del nyhedssider har brugt de vidneudsagn som fakta, men er det nogensinde blevet fastslået? At han havde anal-sex, at det var imod hendes vilje osv. Polanski erklærede sig jo kun skyldig i "Unlawful Sexual Intercourse", og det var også det eneste, han blev dømt for. Det er selvfølgelig stadig en forfærdelig forbrydelse, er bare nysgerrig efter, om de vidneudsagn anses som fakta.
Gravatar

#54 filmz-Utyske 14 år siden

Jamen dog, Arnie går imod strømmen af stjerner:

http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1...
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#55 chandler75 14 år siden

# 54 Det bliver han vist nødt til - ellers var han død politisk :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#56 Thomsen 14 år siden

Tommy Kristensen (30) skrev:
#28+29: Ikke ville få en retfærdig rettergang? Sådan som jeg har læst det, så lyder det som noget sludder.


Læs #53 for en korrekt gennemgang

natterjack (53) skrev:
Det tvivler jeg nu på, at dommeren gjorde. Det stod dog klart (som nævnt ovenfor), at han næppe stod til at få en retfærdig dom, igen, på den måde at dommen nok ikke ville blive baseret på sagen, men på hvad dommeren stod til at miste/vinde.


Du har ret. Jeg husker forkert og blander et par ting sammen.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#57 Highland Park 14 år siden

#53: Tak for redegørelsen natterjack.

Hvor har du oplysningerne fra?

Hvad angår det med behandlingsdommen, så havde jeg læst det på Politiken.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#58 Tommy Kristensen 14 år siden

#53: En del nyhedssider har brugt de vidneudsagn som fakta, men er det nogensinde blevet fastslået? At han havde anal-sex, at det var imod hendes vilje osv. Polanski erklærede sig jo kun skyldig i "Unlawful Sexual Intercourse", og det var også det eneste, han blev dømt for. Det er selvfølgelig stadig en forfærdelig forbrydelse, er bare nysgerrig efter, om de vidneudsagn anses som fakta.

Jeg er ikke med - fakta? Så blander vi vist tingene lidt sammen. Et vidneudsagn er vel, så vidt jeg ved, bevismateriale som så meget andet i en sag - og fakta - indtil man anfægter det - hvilket de vel ikke gjorde eftersom at han erklærede sig skyldig...

#56: Ja? Der står jo ikke noget i mine post som er faktuelt forkert. Så jeg ved ikke helt hvad du mener med at jeg skal læse #53 igennem...
Gravatar

#59 natterjack 14 år siden

#57 Hovedsagligt fra dokumentaren "Roman Polanski: Wanted and Desired".

#58 Vidneudsagn er beviser, ja, men de anses ikke automatisk som fakta. Han erklærede sig jo netop ikke skyldig i analsex eller voldtægt, eftersom de anklager blev frafaldet.

Jeg er derudover enig i, at 42 dages evaluering er en ekstremt mild "straf" for det, han gjorde, men det ændrer ikke på, at han stod til at få en uretfærdig dom, forstået på den måde at dommeren tænkte mere på eget omdømme end på selve sagen. Hele retssagen var sådan set en farce. Jeg vil tro, det var det, Thomsen mente, du skulle læse.
Gravatar

#60 Tommy Kristensen 14 år siden

#59: Vidneudsagn er beviser, ja, men de anses ikke automatisk som fakta.

Hvis jeg forstår den amerikanske lovgivning korrekt - så er et vidneudsagn fakta - medmindre der kan sås tvivl omkring det, eller at forsvarer/anklager kan påvise at der er blevet begået mened, eller har nogle vidner der kan bevise noget andet. Vidneudsagn kan jo også putte folk bag tremmer - så man må da antage at de ses som værende fakta ;)

Han erklærede sig jo netop ikke skyldig i analsex eller voldtægt, eftersom de anklager blev frafaldet.

Det underminerer jo ikke vidneudsagnet. Polanski indgik jo et plea bargain. Han ville erklære sig skyldig i "Unlawful Sexual Intercourse with a Minor", mod at de ville frafalde de andre anklager. Hvis jeg ikke har læst det forkert, så ville anklagerne kun frafalde såfremt at Polanski ville erklære sig skyldig i den "mindre" forseelse. Hvilket også betød at forsvaret dermed fravalgte muligheden for at selv at forhøre/krydsforhøre vidnet.

Netop det punkt med at det skulle være en farce, at en dommer skulle være blevet fodret med oplysninger og holdninger, som "Wanted and Desired" lægger op til - er jo netop blevet afsløret som en løgn, da manden selv er stået frem og har fortalt at han løj for at gøre filmen mere interessant :)

Skriv ny kommentar: