Filminstruktøren Roman Polanski blev i går lørdag anholdt af det schweiziske politi, da han forsøgte at rejse ind i landet for at kunne deltage i Zurichs filmfestival, hvor han skulle modtage en karrierepris for sit mangeårige bidrag til filmverdenen.

Den 76-årige Polanski blev i 1977 anholdt i Los Angeles for ulovlig seksuel omgang med en mindreårig, 13-årig pige – en anklage, han erkendte sig skyldig i. I 1978 flygtede han til England og efterfølgende videre til sit hjemland Frankrig, der nægtede at udlevere ham til USA.

Polanski har siden da haft en stående arrestordre over hovedet, og han har derfor holdt sig til lande, der ikke ville udlevere ham til USA.

Polanskis advokater har i de sidste par år forsøgt at få sagen afvist, da dommeren i sagen brød juridiske regler i forbindelse med Polanskis skylderklæring, men den amerikanske ret har krævet, at Polanski først selv møder op, før en afvisning af sagen kan finde sted.

De schweiziske domstole skal nu vurdere, om Polanski kan udleveres.

Se også: Kort teaser-trailer til Roman Polanskis “The Ghost”.



Vis kommentarer (65)
Gravatar

#61 natterjack 14 år siden

Hvis jeg forstår den amerikanske lovgivning korrekt - så er et vidneudsagn fakta - medmindre der kan sås tvivl omkring det, eller at forsvarer/anklager kan påvise at der er blevet begået mened, eller har nogle vidner der kan bevise noget andet. Vidneudsagn kan jo også putte folk bag tremmer - så man må da antage at de ses som værende fakta ;)

Lige præcis, så er det jo heller ikke automatisk fakta. At vidneudsagn kan medvirke til at folk ryger i fængsel, er ikke ensbetydende med at man bare anser dem som fakta, hvilket du jo også selv lige har forklaret.

Det underminerer jo ikke vidneudsagnet. Polanski indgik jo et plea bargain. Han ville erklære sig skyldig i "Unlawful Sexual Intercourse with a Minor", mod at de ville frafalde de andre anklager. Hvis jeg ikke har læst det forkert, så ville anklagerne kun frafalde såfremt at Polanski ville erklære sig skyldig i den "mindre" forseelse. Hvilket også betød at forsvaret dermed fravalgte muligheden for at selv at forhøre/krydsforhøre vidnet.

Det ændrer ikke på, at man ikke kan påstå, han gjorde alle de ting, hun påstod, når han ikke er blevet dømt for dem. Selvfølgelig fravalgte de at forhøre/krydsforhøre vidnet om detaljer, der ikke længere var en del af sagen.

Netop det punkt med at det skulle være en farce, at en dommer skulle være blevet fodret med oplysninger og holdninger, som "Wanted and Desired" lægger op til - er jo netop blevet afsløret som en løgn, da manden selv er stået frem og har fortalt at han løj for at gøre filmen mere interessant :)

Den del af sagen er fuldstændig irrelevant. Dokumentaren fokuserer i det hele taget ikke særlig meget på den udtalelse. Sagen var en farce fra begyndelsen, dommeren blev for pokker smidt af den tilbage i 1978.
Gravatar

#62 Tommy Kristensen 14 år siden

#61: Det er jeg ret sikker på at du ikke har ret i. Amerikanske domstole anser som sådan et vidneudsagn som værende fakta - hvilket, som jeg nævner, er årsagen til at et vidneudsagn - alene - kan fælde dom i en sag... Af samme grund skal man sværge at det er fakta man sidder og fortæller.

Dermed ikke sagt, at vidner ikke lyver, hvilket nok også er årsagen til at der sidder en del uskyldige i fængsel i USA - men det ændrer vel ikke på, at et vidneudsagn, rent juridisk anses som værende fakta?

Det ændrer ikke på, at man ikke kan påstå, han gjorde alle de ting, hun påstod, når han ikke er blevet dømt for dem. Selvfølgelig fravalgte de at forhøre/krydsforhøre vidnet om detaljer, der ikke længere var en del af sagen.

Jeg er ikke slet ikke med. Det kan man da sagtens påstå? For det første, så vælger Polanski, og ikke mindst domstolen - at indgå en aftale - således at vidnet ikke skal frem i medierne. Begge parter er enige om at skåne hende. Det gør de bl.a. ved at indgå en aftale om, at Polanski skal erkende sig skyldig en "mindre" forseelse, og de så kun vil anklage ham for dette ene punkt - og frafalde de øvrige.

Det er jo ikke ensbetydende med, at han ikke har gjort det, men blot, at de i stedet vælger at indgå en aftale... Det er jo ikke kun ord mod ord. Der er jo faktisk beviser der viser, at Samantha Geimer ikke var fuld af løgn - bl.a. to andre vidneudsagn der hver især underbygger dele af hendes historie.

Den del af sagen er fuldstændig irrelevant. Dokumentaren fokuserer i det hele taget ikke særlig meget på den udtalelse.

Okay? Sjovt nok, så var det netop den udtalelse som jeg hæftede mig mest ved i dokumentaren - det samme gjorde en stor del af verdens medier - og så ikke mindst Polanskis forsvar. Der netop krævede sagen afvist pga disse udtalelser... Så fuldstændig irrelevant... Nej vel.
Gravatar

#63 natterjack 14 år siden

#62

Ja, okay, dårligt ordvalg mht. "påstå". Selvfølgelig kan man påstå det, men man kan ikke gå ud og omtale det som fastslået fakta, hvis det eneste de har er et vidneudsagn, som de aldrig så nærmere på, fordi de anklager, hun omtalte, blev frafaldet.

Det er jo ikke ensbetydende med, at han ikke har gjort det, men blot, at de i stedet vælger at indgå en aftale... Det er jo ikke kun ord mod ord. Der er jo faktisk beviser der viser, at Samantha Geimer ikke var fuld af løgn - bl.a. to andre vidneudsagn der hver især underbygger dele af hendes historie.

Men det er da heller ikke ensbetydende med, at han har gjort det. Hvor er de to andre vidneudsagn? Det er jo netop sådan noget information, jeg ønskede, da jeg skrev indlægget.

Okay? Sjovt nok, så var det netop den udtalelse som jeg hæftede mig mest ved i dokumentaren - det samme gjorde en stor del af verdens medier - og så ikke mindst Polanskis forsvar. Der netop krævede sagen afvist pga disse udtalelser... Så fuldstændig irrelevant... Nej vel.

Igen, det er ikke relevant ift. hvorvidt retssagen var en farce. Den udtalelse kom jo først i 2008 og havde intet at gøre med, at dommeren blev smidt af sagen i sin tid.
Gravatar

#64 Tommy Kristensen 14 år siden

... man kan ikke gå ud og omtale det som fastslået fakta, hvis det eneste de har er et vidneudsagn, som de aldrig så nærmere på, fordi de anklager, hun omtalte, blev frafaldet.

Nu ved jeg ikke hvad du mener med, at man kan gå ud og omtale det som fakta... I de her sammenhænge, skriver man vel enten under på at det er sandheden/fakta - eller sværger det: Oral evidence offered by a competent witness under oath, which is used to establish some fact or set of facts.

Det jeg mener, er at man fra start antager det er fakta - og derefter piller det fra hinanden - skulle det vise sig ikke at være sandt. Så langt kom det aldrig, eftersom Polanski valgte at indgå et plea bargain.
Gravatar

#65 natterjack 14 år siden

#64 Jeg mener, at jeg er træt af avisartikler, debatindlæg osv. som omtaler hendes vidneudsagn, som om det er fastslået fakta.

Skriv ny kommentar: