Russell Crowe som Dracula i ny film af Eli Roth?

Den blodtørstige Grev Dracula har bidt sig fast i Hollywood. Neil Marshall er i gang med forberedelserne til “The Last Voyage of the Demeter” om skibet Demeter, der bringer Dracula fra Transsylvanien til England. Tom Cruise er sat til at spille titelrollen som vampyrjageren Van Helsing i en ny film. Og nu er også Eli Roth i forhandlinger om at stå bag en ny film om Dracula med Russell Crowe i hovedrollen.

Læs også Filmz-artiklen: Vampyrfilm – fortællinger med bid i.

Crowe og Roth har allerede arbejdet sammen på den kommende actionfilm “The Man With the Iron Fists”, og nu ser de ud til at kaste sig over Dracula-projektet “Harker”.

Filmen var tidligere sat til at blive instrueret af Jaume Collet-Serra (“Orphan”), hvor Crowe skulle have spillet politidetektiven Jonathan Harker fra Scotland Yard, der desperat jagter Dracula. Nu er Roth dog i forhandlinger med Warner Bros. om at overtage instruktørtjansen, og Crowe skal i stedet spille den blodtørstige Dracula.

Det vides dog ikke, hvornår optagelserne til filmen kan gå i gang, da både Roth og Crowe for tiden har travlt med andre projekter. Crowe skal snart medvirke i Darren Aronofskys “Noah”, mens Roth skal agere producer på “Donnie Darko”-instruktøren Richard Kellys næste film.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Kviesgaard 12 år siden

Det er jo vældig fint med alt det her Dracula halløj, men hvad blev der egentlig af filmatiseringen af spillet Castlevania?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Richard Burton 12 år siden

FORFÆRDELIGT!!! Et projekt med Tom Cruise som Van Helsing og et med Russel Crowe som Dracula ... NEJ NEJ NEJ og så af talentløse Eli Rogh. Det lyder som projekter fuldkommen blottet for stil.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#3 Baby Strong 12 år siden

#2 Kunne ikke have sagt det bedre selv.
Gravatar

#4 Kruse 12 år siden

http://filmz.dk/russell-crowe-som-dracula-i-ny-film-af-eli-roth skrev:
Filmen var tidligere sat til at blive instrueret af Jaume Collet-Serra ("Orphan"), hvor Crowe skulle have spillet politidetektiven Jonathan Harker fra Scotland Yard, der desperat jagter Dracula. Nu er Roth dog i forhandlinger med Warner Bros. om at overtage instruktørtjansen, og Crowe skal i stedet spille den blodtørstige Dracula.


Så de går fra en middelmådig/dårlig instruktør til en elendig instruktør....Jeg tror at jeg holder mig væk.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 skywave 12 år siden

Hvad er der nu galt med den seneste udgave med Hugh Jackman? Den var da ellers udmærket synes jeg.
Bortset fra det synes jeg, det er sørgeligt med alle de re-makes... vil hellere se nye ideer...
Gravatar

#6 Tommy Kristensen 12 år siden

At Harker nu er politidetektiv fra Scotland Yard er da nyt...

Skriv ny kommentar: