Der er noget galt med Esther

Det er lige før, der er lavet så mange film af denne type, at man kan oprette en ny genre. Film, hvor én eller flere personer begynder et forhold til et menneske, der viser sig at være en helt anden end den, man troede vedkommende var. Filmene har det med at udmunde i en mindre jagt, ofte inden for hjemmets fire vægge. “Enlig pige søger” er en af dem, et par andre er “Cape Fear” og “Tegnet”, men i denne omgang skal det handle om den vellykkede psykologiske thriller “Orphan”.

Parret John og Kate mistede for nogle år siden deres ufødte datter. Det efterlod et tomrum, som Kate begyndte at udfylde med alkohol, mens hun blev mere og mere selvdestruktiv. Begge er dog kommet på ret køl igen, men føler stadig savnet efter den ufrivillige abort. De beslutter sig for at adoptere og besøger derfor et børnehjem for ældre børn, hvor de straks forelsker sig i den charmerende og talentfulde Esther. Men det skal snart vise sig, at der er noget galt med den unge pige.

“Orphan” er først og fremmest en psykologisk thriller, men et væld af gyserelementer giver filmen et uhyggeligt præg. Der trækkes ganske intelligent på gysergenren, der traditionelt set gør brug af en lang række elementer, som oftest leder op til pludselige chok. I stedet skuffer filmens scener med vilje og efterlader beskueren i en anspændt tilstand, som først forløses i et chok langt senere, når paraderne atter er sænket. Denne teknik er efterhånden brugt i mange film, som må kæmpe med et forhærdet publikum, der for længst har lært at aflæse chok-timingen i gyserfilm, men “Orphan” bruger det som gennemgående tema, og det virker ganske godt.

“Orphan” er mesterligt filmet af den ellers ukendte cinematograf Jeff Cutter. Filmens vinterlandskaber stænkes med en anelse cyan, mens hjørnerne mørknes en smule for at trække fokus ind i billedets midte. Sammen med filmens 70’er-lignende set design henleder dette look tankerne på celluloid fra 70’erne og ikke mindst “Rosemary’s Baby”, som tematisk lægger sig forholdsvist tæt op ad nærværende film.

Fortællingens hovedperson Kate portrætteres utroligt overbevisende af den smukke Vera Farmiga, men filmens altoverskyggende person er Isabelle Fuhrman i rollen som den uhyggelige Esther. Mage til skummel 12-årig skal man lede længe efter! Hun formår at skifte ubesværet mellem det udskyldsrene og det diabolske og overstråler således filmens øvrige skuespillere. Dog skal det siges, at historiens øvrige børn ligeledes er utroligt velspillende, og scenerne med familiens yngste datter Max, som er døv, er gode og originale – flere scener udspilles uden ord og kun ved brug af tegnsprog.

Gysergenren har fået et gigantisk comeback, og det er svært at sortere alle de elendige film fra, for der er sindssygt mange af dem. Få genrer formår gang på gang at skuffe så fælt, men blind høne kan også finde et korn. “Orphan” finder ikke bare et, men en hel mark. Filmen bliver trods sin spilletid på knap to timer på intet tidspunkt det mindste kedelig eller langtrukken, og intensiteten stiger og stiger, som historien går sin gang. Hos denne anmelder kan der ikke herske tvivl om, at dvd’en ryger i afspilleren igen inden længe, men inden da får vi nok den uhyggelige 12-årige at se i en film eller to – sikke et talent.

Video

Præsenteret i 16:9. “Orphan” er som sagt rigtig flot filmet, men video-transferet lever desværre ikke helt op til fotografens evner. Vi slipper for edge enhancement og udtværinger, men til gengæld bydes der på nogle grelle udsving i kontrasten. Der er desuden en anelse banding – altså hårde overgange – i skyggerne, som ydermere præges af en del grums.

Audio

Dolby Digital 5.1. Gysere har en tendens til at undervurdere chokeffekten af lyd, der kommer bagfra, og det gør sig også gældende i “Orphan”. Baghøjtalerne bruges konservativt, mens sub’en er mere aktiv. Det samlede lydbillede er fyldigt, og især diskanten er dejligt veldefineret. Man kunne savne en tand mere nærvær i dialogen, men overordnet set er lydbilledet kompetent sammensat og underbygger på glimrende vis billedernes snigende ubehag.

Ekstramateriale

Der er ikke meget pynt på dvd’en – faktisk kun en håndfuld slettede scener og en alternativ slutning.