Marvel Studios arbejder aktivt på “Deadpool 3”, afslører Ryan Reynolds.

Så blev det endelig jul for fans af Deadpool-karakteren. Der arbejdes aktivt på en tredje “Deadpool”-film.

Det afslører Ryan Reynolds som gæst hos ‘Live With Kelly and Ryan’:

”Vi arbejder på den lige nu med hele holdet. Vi er hos Marvel nu, hvilket pludselig er i den store liga. Det er ret vildt,” siger Reynolds.

Disney har som bekendt opkøbt Fox, der har produceret “Deadpool” og “Deadpool 2”.

Men nu fortsætter franchisen altså hos Marvel Studios – sandsynligvis som en del af MCU.

Derfor er det Marvel-chef Kevin Feige, der træder ind som producent med ansvaret for “Deadpool 3” i stedet for Fox-chef Emma Watts, som har været involveret i de to første film, skriver Variety.

Det åbner for diskussionen om, om “Deadpool”-franchisen mon får lov til at fortsætte med R-rating, hvilket ikke tidligere er set i MCU.

Læs også ‘Marvel har lovet “Deadpool”-holdet R-rating – håber på MCU‘.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 SublimeKen 4 år siden

Det er svært at forestille sig at Disney giver lov til at nogle af deres marvel film bliver r-ratede. Tilgengæld er der nogen franchises hvor det nærmest er en nødvendighed at bruge den rating som med Blade, Ghost Rider og Deadpool. Noget der dog kunne bekymre lidt er at Moon Knight passer ligeledes perfekt til r-rating, men den får som bekendt premiere på Disney+, hvor de ikke har tænkt sig at udgive noget med den rating. Så der er ikke noget entydigt svar endnu. En ting er dog sikker, og det er at hvis de vælger en pg-13 tilgang til Deadpool og Blade, vil de stå tilbage med en masse utilfredse fans og det er jeg ret sikker på at de ikke ønsker.
Gravatar

#2 Ryder666 4 år siden

#1

Er tildels enig.

Ingen R-rating til "Blade" , eller "Deadpool" = ingen interesse, herfra.

Hele pointen med disse karakterer, var jo en mere voksen, blodig og masser af profanity i deres univers.
Gravatar

#3 SverriJ 4 år siden

Jeg håber ikke at Deadpool bliver en del af MCU universet, men bare bliver ved med at køre sin egen stil.

Synes ikke den passer ind i det allerede etableret univers, da jeg simpelthen synes den er for plat.
Gravatar

#4 Pistolprinsen 4 år siden

Fint nok, at den kommer med i MCU - der hører den ligesom hjemme...
...men, uden R-rating, så er 'Deadpool' franchisen død (pool).
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#5 Gorman 4 år siden

SverriJ (3) skrev:
Jeg håber ikke at Deadpool bliver en del af MCU universet, men bare bliver ved med at køre sin egen stil.

Synes ikke den passer ind i det allerede etableret univers, da jeg simpelthen synes den er for plat.


Enig, lad den køre sin egen R stil med blade og ikke MCU. De har hver deres stil og en sammenfletning vil være til skade for begge imo.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: