Siden det forleden kom frem, at Edgar Wright har valgt at forlade Marvels “Ant-Man”, har internettet floreret med rygter og bud på, hvorfor de to parter valgte at skilles så tæt på produktionsstart.

Se også: Edgar Wright forlader Marvels “Ant-Man” tæt på produktionsstart

Hjemmesiden LatinoReview har tidligere været en pålidelig kilde, når det kommer til nyheder om superheltefilm, og de fortæller i denne forbindelse, at rygterne om en fyring ikke holder. De har nemlig en kilde, der rapporterer, at Wright selv forlod projektet.

Marvel var angiveligt ikke tilfredse med manuskriptet og ville blandt andet tilføje flere karakterer fra deres franchises, der kunne trække publikum i biografen. Derfor begyndte Wright og hans samarbejdspartner Joe Cornish at omskrive drejebogen uden at gå på kompromis med deres vision.

Marvel var dog stadig ikke tilfredse, og for cirka seks uger siden besluttede de så at hyre to manuskriptforfattere uden meget erfaring. Wright gik med til at give de nye forfattere en chance, men da han læste deres nye udkast tidligere på ugen, blev han angiveligt så skuffet over ændringerne, at han fredag sagde op.

Hjemmesiden fortæller desuden, at filmens rollebesætning ikke har den samme kontrakt som Wright og derfor angiveligt ikke kan droppe ud af projektet, selv hvis de ønsker det.

Marvel nævnte under annonceringen forleden, at Wrights fratræden ikke har nogen indflydelse på filmens premieredato, og at en ny instruktør vil blive annonceret snart. Hvordan den endelige version af “Ant-Man” kommer til at se ud, finder vi ud af til næste sommer, når filmen får premiere.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (56)
Gravatar

#11 Kviesgaard 10 år siden

I forvejen havde Ant Man ikke min store interesse. Derfor venter jeg stille og roigt og ser tiden an, til vi har det endelig produkt og kan tage stilling til.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#12 Hive 10 år siden

Det lyder selvfølgelig ikke super godt, men lad os nu se... Marvel plejer at have ganske fint styr på tingene.
Gravatar

#13 Slettet Bruger [2228182928] 10 år siden

Hive (12) skrev:
Det lyder selvfølgelig ikke super godt, men lad os nu se... Marvel plejer at have ganske fint styr på tingene.


Jep, vi er nu 9 film (er det ikke 9?) inde i franchisen og indtil videre, har ingen af filmene været en økonomisk katastrofe og generelt er de været vellidt blandt både anmeldere og publikum. Selv "The Incredible Hulk", som nok anses for at være den svageste blandt de 9, har en fornuftig gennemsnitsrating blandt både publikum og anmeldere.
Gravatar

#14 Ispep 10 år siden

Bevares, de rammer da måske aldrig bunden, men flere er også bare forglemmelige.
Gravatar

#15 Slettet Bruger [2228182928] 10 år siden

Ispep (14) skrev:
Bevares, de rammer da aldrig bunden, men flere er også bare forglemmelige.


Definér "flere".
Gravatar

#16 Ispep 10 år siden

Jeg mener ikke film som Iron Man 2 +3 (særligt 2'eren), Thor 1+2, Captain America, The Incredible Hulk er noget særligt, selvom de har en vis underholdningsværdi og måske leverer varen lige akkurat på nogle punkter, som tilfredsstiller tegneserie nørderne. Som film er de mig forglemmelige og når de er sunket og den skid er slået, ja.... så er der vist heller ikke mere at komme efter.
Gravatar

#17 Slettet Bruger [2228182928] 10 år siden

Ispep (16) skrev:
som tilfredsstiler tegneserie nørderne.


Når en amerikansk tegneserie sælger virkelig godt, sælger de typisk omkring 100.000 enheder af et givent blad. Tilsyneladende tilfredsstiller disse film væsentligt flere end 100.000 mennesker i USA alene. :)
Gravatar

#18 Ispep 10 år siden

#17

Og du vil frem til? At filmene sælger godt? Det er der jo intet usædvanligt over. Derfor kan flere af filmene stadig være gennemsnitlige og dermed til en vis grad spas, uden at være decideret bras.
Gravatar

#19 Slettet Bruger [2228182928] 10 år siden

Ispep (18) skrev:
Og du vil frem til?


At tegneseriefans ikke er en faktor, når det kommer til disse film. Faktisk er vi en særdeles lille minoritet. Så at vi tilfredsstilles, er sagen uvedkommende. :)

Du er velkommen til din mening om filmene, men det ændrer nu stadig ikke på hvad jeg skriver i #13, at de sælger godt og at både publikum og anmeldere er overvejrende glade for dem. Ergo, Marvel har styr på det, som i, de taler til deres publikum.
Gravatar

#20 Nagash 10 år siden

Hive (12) skrev:
Det lyder selvfølgelig ikke super godt, men lad os nu se... Marvel plejer at have ganske fint styr på tingene.

Man kan jo bare se hvor galt det gik med Daredevil. Forskellen på Theatrical (Marvel) Cut og Director's Cut er som nat og dag. Marcel Cut er til at lukke op og skide i, hvorimod Director's er af langt højere klasse. Eneste problem i den version, er faktisk kun Elektra, mens hun er det mindste problem i den anden.
Og det gik sgu heller ikke for heldigt i Spider-Man 3 eller Iron Man 2+3. De to Iron Man havde dog vist ingen store uoverensstemmelser mellem Marvel og instruktør.

Skriv ny kommentar: