Tyrkiske “Winter Sleep” har netop vundet Den Gyldne Palme, filmfestivalprisen over dem alle, ved den årlige filmfestival i Cannes. “The Homesman”, som danske Sonja Richter spiller med i, måtte dog gå tomhændet hjem.

Se også: Filmz-toppen: De bedste Cannes-vindere

Italienske “Le meraviglie” fik den næststørste pris, Grand Prix, mens den tredje mest prestigefyldte pris, Jury Prize, blev delt mellem Xavier Dolans “Mommy” og “Goodbye to Language”, som den franske filmlegende Jean-Luc Godard står bag. Derudover blev Bennett Miller kåret som bedste instruktør for “Foxcatcher”, mens Oleg Negin og Andrey Zvyagintsev fik prisen for bedste manuskript for den russiske “Leviathan”.

Skuespilpriserne gik til henholdsvis Timothy Spall for sin rolle i Mike Leighs “Mr. Turner” og Julianne Moore for David Cronenbergs “Maps to the Stars”. Den columbiansk/britiske co-produktion “Leidi” snuppede prisen for bedste kortfilm, mens den ungarnske “White God” fik tildelt talentprisen Un Certain Regard i går.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: