Selvom det kun er knap 2 år siden, at de første 3D-tv blev lanceret, er det nu hver 7. husstand i Danmark, der har et sådant stående. Det skriver Politiken.dk.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er antallet af husstande med 3D-tv vokset fra 4 % i 2011 til 14 % i dag.

Det er dog uvist, i hvor høj grad 3D-funktionen rent faktisk også bliver anvendt. Prisen på 3D-tv er faldet markant i forhold til lanceringen, hvor de fleste tv kostede over 15.000 kr. Nu er funktionen derimod relativt billig i forhold til tv’ets samlede pris, så det vurderes, at mange måske vælger 3D-funktionen til for blot at have den.

Se også: Samsung advarer mod deres egne 3D-fjernsyn.

Også Blu-ray-afspillerne er i fremgang. Sidste år var det 16 % af husstandene i Danmark, der havde en afspiller, mens tallet er steget til 23 % i år. Ikke overraskende falder antallet af dvd-afspillere parallelt. I 2011 havde 78 % en dvd-afspiller, mens det i år er 68 %.

Mest overraskende er det måske dog, at danskerne tilsyneladende har mere end svært ved at give slip på den gamle VHS-videomaskine. I en undersøgelse sidste år fandt Forbrugerelektronikbranchen ud af, at der stadig står ikke mindre end 1,6 millioner VHS-videomaskiner i de danske hjem, og at de stadig bruges flittigt til især at optage tv.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#1 Therien 12 år siden

Det var 45 sekunder jeg aldrig får igen..
Gravatar

#2 Kviesgaard 12 år siden

Hov hov. Ikke et ondt ord om VHS. Det har bragt mig mange glæder i min ungdom.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 Slettet Bruger [4246348273] 12 år siden

Tjaa.. man skal ikke meget over 6000 kr., før næsten alle tv-modeller understøtter 3D, så man kan jo nærmest ikke undgå det, hvis man køber bare lidt over entry-level-modeller. Jeg har et 3D-tv og har solgt brillerne dertil, da jeg ikke brugte dem til noget.

Jeg støder dog jævnligt ind i folk, der synes at vhs er retro og fedt... jeg forstår det virkelig ikke. Jeg forstår godt folk der holder fast i film, der aldrig er kommet på dvd og BD, men at afspille film på vhs, bare fordi det er vhs... så forholder jeg mig retten til at kalde folk for idioter.
Gravatar

#4 HighFlyer15 12 år siden

Ah VHS film, dengang hvor film lignede film og ikke bare en film optaget et sted, hvor jeg nemt kunne se mig selv stå.
Dengang illusionen var god og ikke nu hvor man kan se hver enkelt lille detalje.
Især HD afsnit af forskellige shows irriterer mig, når kameraer følger en person, så ser baggrunden fuldstændig fucked up ud, fordi personen i midten er i fokus.

Har endnu ikke købt en eneste Bluray.
Gravatar

#5 Slettet Bruger [4246348273] 12 år siden

#4 -

Hvis det ødelægger illusionen for dig, at du rent faktisk kan se hvad filmskaberen vil vise dig, kan du jo bare tage et par briller på, som gør billedet sløret. :)
Gravatar

#6 X&O 12 år siden

Mon ikke mange holder fast i deres VHS-maskine fordi de har optaget ting på VHS som ikke eksisterer andre steder - hjemmevideo fx.?
Gravatar

#7 filmkorn.dk 12 år siden

Den undersøgelse giver jeg ikke en skid for, når man nærmest ikke kan købe et 2D tv i dag.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#8 krirru 12 år siden

det ska så også siges at mange 3D fjernsyn der bliver solgt, slet ikke har briller med i kassen men de skal købes ved siden af...

så selv om folk har købt et 3D fjernsyn er det slet ikke sikkert de også har købt briller så de rent faktisk kan se det.
Gravatar

#9 doom WAD 12 år siden

Therien (1) skrev:
Det var 45 sekunder jeg aldrig får igen..


Du læser langsomt
Gravatar

#10 fish 12 år siden

tror ikke jeg kommer til at købe 3d tv foreløbig. Kan ikke se det spændende ved det, og mener det bogstaveligt. jag kan ikke se 3d effekterne, for mig ligner det bare almindeligt 2d, bare med en par irreterende par briller ud over mine egne. så køber intet 3d tv, før de har forbedret teknikken

Skriv ny kommentar: