Ved et pressemøde forleden, hvor Sam Worthington var til stede, kom snakken til at omhandle “Terminator Salvation”, og hvordan filmen var blevet modtaget negativt af publikum, som i større stil havde sablet filmen ned for dens fejl med logikken.
Hvor denne slags angreb normalt enten bliver ignoreret eller modsagt af dem, der er involveret i den omtalte film, så udtalte Worthington overraskende nok, at han var enig i klagepunkterne.
Omkring logikken med at ingen hørte en gigantisk robot snige sig op på dem i filmen, udtalte Worthington bl.a: ”Jeg kan udpege småfejl og kigge på den liste af ting, jeg så på IMDb, hvor de fandt huller i det, og ligesom sige, ‘I har sku ret.’ Hvis der var en 10-tons robot på vej udenfor den tankstation, så ville vi selvfølgelig høre den. Og jeg overså det [i manuskriptet]. Så jeg vil være lidt bedre, når jeg kigger igennem mine manuskripter fremover. Sådan at det styrker mine sanser en smule, fordi nu føler jeg mig som en idiot for ikke at nævne det for McG.”
Worthington nævner desuden, at han følger meget med i medierne, og at han læser alt, hvad folk skriver om ham og hans præstationer, hvilket han tager meget seriøst. Hvis der er noget, som biografgængerne eller kritikerne i flæng er utilfredse over, så prøver han at forbedre sig, da han siger, at det er dem, som betaler 12 dollars for at se hans film, så det er dem, man skal lytte til.
#11 Highland Park 15 år siden
Det gad jeg godt se. :D
#12 elwood 15 år siden
Nogen unge fester om aften, og bam pludselig så står Den store forhistoriske Mammut bag dem, prizeless.
Men for dælen det var en styg film, vi var færdige af grin over den 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#13 Highland Park 15 år siden
(Deltog den så i festen?)
Måske i "Ice Age 4"...
#14 elwood 15 år siden
Skal lige siges jeg opfordrer self. ikke til pirateri, men et enkel link skader nok ikke.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#15 Riqon 15 år siden
Det interessante er jo, at han ikke kritiserer McG (direkte) - han kritiserer sig selv for ikke at have nævnt det for McG. Jeg synes egentlig Sam Worthington er meget diplomatisk.
Angående rollefordelingen, så læste jeg for et par dage siden et interview, som Aintitcool engang havde med David Fincher, hvor de bl.a. snakkede om hans arbejde på Alien 3. (Alien 3 er berygtet, fordi David Fincher efter sigende havde meget lidt kreativ frihed og vist ikke engang medvirkede i post-production.)
Som tingene fungerer, så er enhver kritik af en film nærmest en kritik af instruktøren, der i sidste ende ejer det navn, filmen associeres med. Så i det perspektiv kan man sige, at Sam Worthington giver et mindre slag til McG...men McG er jo nok vant til at få slag efterhånden og kan nok bide det i sig ;)
#16 Highland Park 15 år siden
#17 Christian Voldborg 15 år siden
Syntes nu ganske godt om "Terminator Salvation", der efter min mening var en solid underholdningsfilm. Intet mindre, intet mere.
#18 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#19 Ceepa 15 år siden
#20 Riqon 15 år siden
Tja, Terminator-universet har på forhånd sat nogle rammer for, hvordan tidsrejser fungerer, bl.a. den forudsætning at fremtiden kan ændres igen og igen.