Sam Worthington, der er blevet det helt store navn i Hollywood efter film som “Terminator Salvation” og “Avatar”, er i forhandlinger om at påtage sig rollen som selveste Dracula i Universal Pictures’ “Dracula: Year Zero”, et historisk vampyrepos, der skal instrueres af Alex Proyas.

Filmen udforsker Draculas oprindelse ved at blande vampyrmytologi med den sande historie om den rumænske fyrste og hærfører Vlad Ţepeş fra det 15. århundrede.

Fortællingen vil skildre Dracula som en fejlbarlig helt i en tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig midt i den mørke middelalders krige og magi.

Alissa Phillips fungerer som executive producer på projektet, der endnu ikke har fået fastsat en startdato.

“Dracula: Year Zero” har længe været i støbeskeen, eftersom projektet blev annonceret tilbage i 2006, men nu lader det til, at filmen endelig snart kan gå i produktion.

Se også: Alex Proyas instruktør på “Dracula: Year Zero”.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#1 MMB 14 år siden

Han hedder Sam Worthington!
Gravatar

#2 loki 14 år siden

Tænk hvis de lavede dette univers med samme realisme som f.eks. the road. Men nej det er sikkert for langsomt/kedeligt for mtv-popkorn-folket, og det ender nok med noget Terminator Salvation / Blade 3 / xXx tingest.
www.peakoil.dk
Gravatar

#3 filmz-Martychris 14 år siden

Jeg kan ikke forestille mig Sam Worthington som Dracula. Han er for nuttet, det skal være en med lidt mere kant. En der er uhyggelig på en pæn måde.
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#4 oreen 14 år siden

Martychris (3) skrev:
Jeg kan ikke forestille mig Sam Worthington som Dracula. Han er for nuttet, det skal være en med lidt mere kant. En der er uhyggelig på en pæn måde.


Der tror jeg man skal være lidt påpasselig med at dømme skuespillere, udelukkende ud fra de roller vi tidligere har set dem i.

Jeg kan huske jeg rystede på hovedet og troede Christopher Nolan havde røget lidt for meget, da han fremlagde sin idé med Heath Ledger i Dark Knight. Vi ved alle hvad det udviklede sig til ;)
Gravatar

#5 Riqon 14 år siden

Historien lyder bestemt lovende, men jeg må indrømme, jeg ikke er så begejstret over Sam Worthington. Jeg har set ham i Terminator Salvation og Avatar, men var ikke specielt imponeret over ham i nogen af delene. Måske han bare ikke fik nok at arbejde med, men hvorfor jubler folk så sådan, når hans navn kommer op..?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Riqon 14 år siden

oreen (4) skrev:
Jeg kan huske jeg rystede på hovedet og troede Christopher Nolan havde røget lidt for meget, da han fremlagde sin idé med Heath Ledger i Dark Knight. Vi ved alle hvad det udviklede sig til ;)


Det var så din fejl ;) for Heath Ledger havde jo sådan set allerede bevist sit værd i et væld af andre roller. Det ved jeg ikke, om Sam Worthington har.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 Starbrow 14 år siden

#5 Han er sej ;)
Gravatar

#8 Patriarch 14 år siden

Håber godt nok det får en anden titel :D
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#9 Nicki52 14 år siden

loki (2) skrev:
Tænk hvis de lavede dette univers med samme realisme som f.eks. the road. Men nej det er sikkert for langsomt/kedeligt for mtv-popkorn-folket, og det ender nok med noget Terminator Salvation / Blade 3 / xXx tingest.

Nej, for det handler om den virkelig Dracula, ikke ham der kan lave sig til flagermus (eller jeg ved ikke om de gøre ham til det).(Link)
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#10 oreen 14 år siden

riqon (6) skrev:
Det var så din fejl ;) for Heath Ledger havde jo sådan set allerede bevist sit værd i et væld af andre roller. Det ved jeg ikke, om Sam Worthington har.


Det var som sådan ikke fordi jeg tvivlede på at Ledger kunne spille skuespil, men mere at jeg ikke mente at han havde den "kant" og jeg så ham personligt som "for nuttet" til rollen som The Joker. Men som du siger - min fejl. Kudos til dig hvis du havde spottet at han passede perfekt til rollen som Joker efter hans roller i "Casanova", "A Knights Tale", "Brokeback Mountain" etc. (det jeg prøver at pointere er, at han ikke virkede som oplagt materiale til at være en psykopatisk kriminel morder ud fra hans tidligere casting).

Tilbage til topic - så vil jeg blot mene at Sam Worthington har mulighed for at overraske. Hans rollerepertoire har hidtil ikke været videre bredt - men dette kan jo skyldes at han ikke har fået chancen for at blive castet som andet? Jeg lærte ihvertfald af min fejl med Heath Ledger.

Skriv ny kommentar: