Instruktører som Quentin Tarantino, Martin Scorsese, Christopher Nolan, Judd Apatow og J.J. Abrams har gået forrest i kampen om at bevare produktionen af den analoge film. Og nu har de fået deres vilje.
Se også: ”Hobbitten” og “Interstellar” i kamp om Oscar-effekter
De seks store filmstudier i Hollywood har netop indgået en aftale med teknologivirksomheden Kodak om fortsat at producere analoge film i fremtiden. Det skriver IndieWire.
Flere af årets mest populære film som [url=/film/grand-budapest-hotel-the]”The Grand Budapest Hotel”, ”Boyhood” og ”Interstellar” er alle optaget analogt, og JJ. Abrams kommende ”Star Wars: The Force Awakens” bliver også skudt på film.
Mens Nolan og co. altså stadig sværger til at skyde deres film på, ja, film, har andre prominente instruktører som David Fincher og biografaktuelle Michael Mann (”Blackhat”) for længst givet celluloiden sparket og omfavnet den fagre nye digitale verden.
Og digitaliseringen af filmmediet kan tydelig mærkes hos Kodak, der har haft et fald på hele 96 procent i salget af analoge film de seneste ti år.
Chefen for Kodak, Jeff Clarke, er derfor også meget glad for, at aftalen langt om længe er kommet i hus:
”Film har i lang tid været – og vil fortsætte med at være – en vital del af vores kultur. Med den nye støtte fra Hollywood-studierne vil vi fortsætte med at forsyne filmskaberne med analoge film, så de kan fortælle deres historier og demonstrere deres kunst,” siger han.
#11 Dominar Rygel XVI 9 år siden
Ud fra jeres argumentation virker det til, at det er en subjektiv smagssag om præferencerne hvis vi ser bort fra omkostningssiden som sikkert driver en stor del af udviklingen ;-)
Vh.
#12 Den fede 9 år siden
Tak fordi du spurgte. Og ja, man kan koge det ned til dette:
Det er omkostningerne, der styrer udviklingen, men en gruppe (i mine øjne helte) hviler på et så anerkendt bagkatalog, at "de må godt". Heldigvis for det.