Traileren til kvinde-udgaven af “Ghostbusters” blev den mest hadede trailer nogensinde. Derfor har Screen Junkies måske klogeligt og som en joke på alle haterne deaktiveret kommentarfeltet til den nye Honest Trailer om netop “Ghostbusters”.
Se også: IMDb hader den – men de danske anmeldere elsker ny “Ghostbusters”
Men selv om denne Honest Trailer gør grin med alle dem, der hader “Ghostbusters” uden overhovedet at have set den, så gør den bestemt også grin med dette fiasko-reboot.
Således hylder Screen Junkies nu kvindernes evne til at lave middelmådige reboots præcis lige så godt som de mandlige kolleger, der lavede sommerfilm som “Independence Day 2” og en ny “Tarzan”.
På Filmz satser vi på god opførsel og lader også til denne nyhed kommentarfeltet være åbent både til haters og lovers.
Se den ærlige trailer her:
#11 rauhe 8 år siden
Jeg var helt blæst bagover, over hvor dårligt Kate McKinnon (Jillian Holtzmann) spillede. Jeg kender hende ikke fra andre film, men hun stod og grinede op i kameraet, som en eller anden tosse, den tid hun var på. Det er lidt problematisk når man er en af de 4 hovedroller....
#12 Adagio 8 år siden
Jeg er sådan set enig over at hun spillede dårligt, men må desværre synes jeg at af de 4 hovedroller, da var hun den bedste, selvom det så ikke siger så meget. Jeg kan dog ikke vælge hvem der var dårligst, da jeg synes at de alle sammen var totalt ringe :(
Jeg kender ingen af de her fra tidligere film
Skuespiller valget til hovedrollerne ser desværre ud til at være en nitte, men et lige så stort problem var nok manuskriptet. Jeg brød mig ikke så meget om rollerne som de var skrevet. Manuskiptet til hovedrollerne ser ud til at være skrevet til at man bare skal hade de karakterer i filmen. Gode skuespillere kan redde det, men dårlige skuespillere gør det bare værre
Hvis man skal sige noget positivt om filmen så var det at de fleste af de originale hovedroller vendte tilbage som cameo roller, samt at effekterne er naturligt nok blevet en del bedre