Så er første klip frigivet fra Ole Bornedals kommende komedie med titlen “Dræberne fra Nibe”, hvor Ulrich Thomsen og Nicolas Bro gerne vil skilles – altså ikke fra hinanden, men fra deres koner.

Se også: Ole Bornedal om ny film: Håber den bliver et mesterværk som “1864”

Det er det komiske setup i denne første scene, som offentligheden får et kig på i filmen om de to jyske håndværkere og venner, Ib og Edward, der er kørt sur i deres livløse ægteskaber med konerne, Gritt og Ingrid, og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt.

Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med dem. Men de har undervurderet Gritt og Ingrid, og det bliver starten på en vanvittig rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk selv får en lejemorder på nakken.

Foruden Thomsen og Bro i hovedrollerne byder Bornedals cast på navne som Lene Maria Christensen og Mia Lyhne, der er de to koner. De får selskab af blandt andre Søren Malling, Birthe Neumann, Jens
Andersen og Ole Thestrup.

“Dræberne fra Nibe” får premiere den 12. januar.

Se klippet her:

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Silver666 8 år siden

Nej hvor det lyder kikset når de snakker Jysk de to, de burde havde været længere ved deres tale coach inden optagelserne begyndte.
Gravatar

#2 Geekalot 8 år siden

Haha til gengæld så har i sparet lidt på advokaten :D Lyder til der alligevel er en dansk film der skal ses snart :)
Gravatar

#3 Buschaka 8 år siden

Link til klip der virker :)

[url=
Behold! The last Lombax in the universe!
Gravatar

#4 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#3 Skulle virke fint igen nu :)
Gravatar

#5 Mr AC 8 år siden

Biograferne oversvømmes af danske komedier, der er lige kommet en Ghostbuster og Tarzan-film og Næste Star Wars film er rundt om hjørnet.... er vi røget tilbage til 1980'erne??
I felt a great disturbance in the Force, as if millions of voices suddenly cried out in terror and were suddenly silenced.
Gravatar

#6 Gorman 8 år siden

kunne godt blive sjov :-)
men # 1 har ret i det med den jyske accent, specielt Ulrich Thomsen. Der er plads til forbedring :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#7 nwinther 8 år siden

Altid "farligt" med dialekter, hvis skuespillerne ikke taler de respektive dialekter.

Hvorfor i øvrigt have dem til at tale dialekt? Har vi ikke vænnet os til, at karakterer som har levet et helt liv på mors, taler klingende rigsdansk med et vesterbro'sk "knæk"?

Og hvis man endelig vil have dem til at være nogle bonderøve, kan de da bare komme fra Faxe eller et andet sted på Sjælland, hvor det giver mening, at de taler skuespiller-dansk.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#8 Kisbye 8 år siden

#5
Alle de der danske komedier der ligner hinanden og hvor skuespillerne spiller mere eller mindre de samme roller i alle film, er noget jeg forbinder med Anders Thomas Jensen og perioden fra midt 90'erne og 10 år frem Derefter fik Susanne Bier lidt styr på ham. Han faldt så tilbage igen i den gamle rille med Mænd og Høns.
Nå skal han så prøve kræfter med "The Dark Tower". Så vi se hvad der kommer ud af det.

Det handler nok meget om at branchen er i krise og derfor satser på det sikre, hvor de mener at kunne få pengene ind igen.
Det vel også derfor vi ser alle de fantasiløse amerikanske superheltefilm, reboots og sequels.

Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: