Ved den igangværende tegneserie og filmmesse WonderCon har Warner Bros. fremvist ti minutter fra deres kommende superheltefilm “Green Lantern” – og det med stor succes.

Se også: Se den fulde trailer til “Green Lantern”!

På trods af at filmen har fået utrolig dårlig respons på grund af den tidligere udsendte trailer, så blev mistilliden vendt til klapsalver under WonderCon, hvor de ti minutter af “Green Lantern” blev taget utrolig godt imod.

Grundet denne succes har Warner Bros. valgt at sammenklippe en ekstra lille video på fire minutter, som de har frigivet online, så “Green Lantern”-fans hele verden rundt kan få en lille forsmag på, hvad der er i møde.

Se videoen her.

“Green Lantern” omhandler den populære superhelt grønne lygte (Ryan Reynolds), der med sin kraftring – som kan frembringe forskellige kraftfelter styret af bærerens viljestyrke – skal besejre skurken Sinestro (Mark Strong).

Hvorvidt “Green Lantern” bliver taget lige så godt imod som den ti minutter lange video, finder vi ud af, når filmen har dansk premiere til sommer.

Se også: Første billede af Ryan Reynolds som Grønne Lygte.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Alex- 13 år siden

Filmzkim (20) skrev:
Det var da en umådelig grim lanterne :D

Det skal du ikke sige for højt, for så får du med guldringen, bogstaveligt talt! :D
Nu spørger jeg måske dumt men var Green Lantern ikke oprindeligt sort (hudfarve)? Eller var det bare Justice League udgaven?
Gravatar

#22 Maroti 13 år siden

#21
Denne film kommer til at handle om Hal Jordan.
Du tænker muligvis på John Stewart?

Der er flere forskellige, Green Lanterns
Det er ikke et navn, men en titel, hvis man kan sige det på den måde.

Giver det mening?

Skriv ny kommentar: