Før den amerikanske skuespiller James Gandolfini gik bort sidste år, optog han thrilleren “The Drop”, der har Tom Hardy i hovedrollen. Nu er de første billeder fra filmen så blevet udsendt.

Se billederne fra filmen her.

“The Drop” er skrevet af Dennis Lehane, der er kendt for romanerne “Gone Baby Gone”, “Mystic River” og “Shutter Island”, som alle er blevet filmatiseret. Lehane har selv skrevet manuskriptet til filmen, der omhandler den tidligere fængselsindsatte Bob. Han arbejder i en bar, mens han forsøger at få styr på sit liv. Baren fungerer dog samtidig som et mødested for gangstere – og det skaber problemer.

Udover Tom Hardy og James Gandolfini medvirker også svenske Noomi Rapace (“Mænd der hader kvinder”) og Matthias Schoenarts. Den belgiske skuespiller havde også hovedrollen i “Bullhead”, som blev instrueret af Michaël R. Roskam, der også står bag kameraet på denne film.

“The Drop” får amerikansk premiere den 19. september. Filmen har dog endnu ikke fået en dansk udgivelsesdato.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Space Monster 10 år siden

I miss James Gandolfini... :-(
“There are no heroes... In life, the monsters win.”
― George R.R. Martin

Skriv ny kommentar: