Disney og Marvel Studios har snart premiere på både “Loki” og “Black Widow” og i et forsøg på at presse hypen endnu højere, har begge projekter fået udgivet nye posters.

“Black Widow” fortsætter sin minimalistiske poster-stil. Filmens seks største karakterer har den her gang fået deres egen poster, hvor én skiller sig ud fra de andre. Taskmasters poster har nemlig intet navn, og mysteriet, om hvem der gemmer sig inde under masken, fortsætter.

Læs også: “Ny trailer til “Black Widow” giver os flashbacks og masser af spionaction”

På Marvels seriefront har “Loki” fået blot en enkelt ny poster, der dog er betydelig mere indholdsfyldt end “Black Widow”-posterne. Her får vi et bedre blik på Owen Wilsons Mobius M. Mobius, Gugu Mbatha-Raws TVA-dommer Ravonna Lexus Renslayer samt Wonma Musakus karakter Hunter B-15.

Selvfølgelig tager Tom Hiddlestons titulære helt posterens fokus, men han er hårdt efterfulgt af det underlige lille tegnefilmsur, som vi kun så kort i den seneste trailer.

“Loki” fik for nylig ændret sin premieredato, der nu ligger onsdag den 9. juni, mens vi skal vente til den 9. juli, før vi kan se “Black Widow”. Begge projekter kan ses direkte på Disney+, mens sidstnævnte også får biografpremiere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: