Universal Pictures har udsendt en række røvsparkende klip fra den kommende superhelte-film “Kick-Ass 2” med Aaron Taylor-Johnson og Jim Carrey.
I “Kick-Ass 2” er hele holdet fra den første film tilbage for at fortsætte kampen mod Red Mist, der har vokset med opgaven som kriminel leder og nu går under navnet The Mother Fucker. I kampen mod det onde får Kick-Ass denne gang ekstra hjælp fra nye helte som Battle Guy, Colonel Stars and Stripes og Doctor Gravity.
Foruden Taylor-Johnson og Carrey medvirker også Chloë Grace Moretz, Christopher Mintz-Plasse, Donald Faison, Olga Kurkulina og John Leguizamo i filmen, der er instrueret af Jeff Wadlow (“Never Back Down”).
“Kick-Ass 2” står til at dele smæk ud i danske biografer 29. august. Husk at tjekke Filmz TV ud op til premieren, hvor vi vil kunne byde på en række eksklusive interview med filmens skuespillere.