Moviefone er nu klar med et klip fra eventyret “MirrorMask”, en surrealistisk fantasy-film der er skrevet af forfatteren Neil Gaiman.

“MirrorMask” er lavet af Jim Henson Company, der også stod bag “The Dark Crystal” og “Labyrinten” og handler om den 15-årige Helena, der drømmer om at komme væk fra sit cirkusliv med familien. Da hendes mor bliver alvorligt syg, ryger pigen ind i en drømmeverden beboet af bizzare og maskerede væsner.

Den ene af drømmeverdenens dronninger, Den Hvide Dronning, er blevet syg og kan kun reddes af Spejlmasken, og det er nu op til Helena at finde den. Men er hendes eventyr kun en drøm eller noget langt mere dystert?

Eventyret er instrueret af Dave McKean og har bl.a. Stephanie Leonidas og Jason Barry på rollelisten. “MirrorMask” får premiere i udvalgte amerikanske biografer 30. september.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Hive 19 år siden

Lyder lidt for meget som en 'Den Uendelige Historie' kopi...
Gravatar

#2 mr gaijin 19 år siden

Rigtig fedt klip. På samme måde som "Charlie and the Chocolate Factory" giver det en bedre fornemmelse for filmen.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 maialideth 19 år siden

glæder mig så meget til den film... Neil Gaiman styrer for vildt... er i gang med at samle hele hans Sandman comicbook serie (ville give alle mine indre organer for en chance for at se Sandman som en film... men det er nok for meget at håbe på)
Long days and pleasant nights

Skriv ny kommentar: