Gysersiden Bloody Disgusting kan fremvise en række filmklip fra 20th Century Fox’ kommende hævnfilm “Death Sentence”, der har Kevin Bacon i hovedrollen.

Hos filmsiden ComingSoon.net er det muligt at finde endnu et klip fra filmen, der er instrueret af James Wan, som tidligere stod bag “Saw” og “Dead Silence”.

“Death Sentence” handler om en familefar (Bacon), som er på hævntogt efter hans familie er blevet angrebet af en bande kriminelle. Faderen tildeler samtlige personer, der har angrebet hans familie, en blodig dødsdom.

Ian Jeffers har lavet manuskriptet over Brian Garfields roman. Garfield var også manden bag bogen “Death Wish”, som blev til filmserien “En mand ser rødt” med Charles Bronson i hovedrollen.

BlackFilm.com kan desuden fremvise hele otte nye plakater til filmen.

Kevin Bacon udsteder sin “Death Sentence” i amerikanske biografer fra 31. august.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 frankdrebin 17 år siden

Selvom Bacon er en forholdsvis spinkel person, så virker det for mig som om at han er en der ikke er bange for noget.. Ligesom Sean Penn.. Så han vil passe perfekt i "psyckopat-rollen" som jo allerede har vist sig glimrende til at spille i F.eks. Sleepers


Glæder mig !
Gravatar

#2 icetea 17 år siden

mmm.. bacon *drool*

Skriv ny kommentar: