Under Comic-Con kunne filmskaberen Ridley Scott fortælle, at han stadig gerne vil lave en fortsættelse til sin cyberpunk-klassiker “Blade Runner” fra 1982.
Den populære instruktør kunne dog tilføje, at det ville kræve et tilfredsstillende manuskript. ”Hvis I har nogle manuskripter klar, ved I, hvor I kan sende dem hen,” udtalte Scott.
En kilde kan desuden fortælle, at det ikke bare er tomme ord fra Scotts side, men at filmskaberen virkelig er interesseret, og hvis han får et manuskript, der fungerer, vil han give sig i kast med fortsættelsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at en efterfølger om Rick Deckards eventyr bliver en realitet, da der gennem de sidste 25 år endnu ikke har været et manuskript, der kunne leve op til standarden.
For år tilbage kunne Scott i et interview forklare: ”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at lave en fortsættelse. Jeg synes, ‘Blade Runner’ havde nogle interessante indikationer til bagrundshistorien for Harrison Fords karakter med henblik på tanken om udødelighed. Jeg tror, det ville blive en meget intelligent fortsættelse.”
Det er dog tvivlsomt, om Harrison Ford efter disse år vil være klar til at påtage sig rollen som Deckard igen, hvis en efterfølger overhovedet når at blive en realitet.
På et tidspunkt var der i et stykke tid forlydender om et acceptabelt manuskript til en fortsættelse kaldet “Blade Runner Down”, baseret på K. W. Jeters første romanfortsættelse til “Blade Runner”, men dette nåede tilsyneladende aldrig videre i udviklingen.
#1 filmz-Is 17 år siden
#2 filmz-Kadann 17 år siden
Genbruger man Deckard, men udskifter Ford, falder det til jorden.
Genbruger man Deckard og beholder Ford, så stemmer det måske ikke helt overens med de udtalelser Scott er kommet med i forhold til Deckard og DC.
Dropper man Ford og Deckard, så skal der et mindre mirakel til for at det ikke falder til jorden, men det vil sikkert kræve at man genbruger en del af bi-personerne, f.eks. Gaff.
#3 fatcat 17 år siden
Hvorfor er det at alle gode film - absolut skal have en fortsættelse? Og så mange år efter?
BR er en ener og det skal den IMO fortsat være...
#4 duuk74 17 år siden
#5 The Insider 17 år siden
#6 thomasegebaek 17 år siden
#7 filmz-Kadann 17 år siden
Du har vist misforstået mig. Jeg mener ikke at det kan skade den første film, fordi kommer der en efterfølger og er den noget lort, så kan jeg (og andre) jo bare vælge at ignorere den.
Jeg har blot svært ved at se hvordan det kan lade sig gøre i praksis.
#8 mr gaijin 17 år siden
Jeg så The Matrix 3-4 gange ofte med en flok venner, da der kun var den ene film, men efter fortsættelserne har vi ikke haft lyst til at gense den. Uanset om den første film stadig holder ved gensyn, så er det umuligt at abstrahere fra flere film i samme serie.
Men jeg vil medgive dig, at der kan være undtagelser, hvis fortsættelser og remakes ikke laves af de samme folk. For eksempel holder Psycho stadig, selv om de har røvpulet den filmisk i flere film derefter.
#9 Morbid 17 år siden
#10 filmz-Kadann 17 år siden
Det er muligt at det er elementært psykologi, men nu taler jeg jo om mig - hvis andre ikke er i stand til at ignorere evt. dårlige efterfølgere, er jo deres hovedpine, ikke min, da jeg tænker 100% på min egen oplevelse.
"Starship Troopers 2", som Morbid nævner, har ikke ændret på at jeg holder meget af den første og ignorerer at 2'eren eksisterer. På samme måde har jeg også ignoreret efterfølgerne af "Highlander", selvom jeg endda så 2'eren i biografen og ingen af disse frygtelige efterfølgere har ændret på min oplevelse af de film jeg holder af i samme serie.