Moonrise Kingdom”-instruktøren Wes Anderson har skabt en ny kortfilm kaldet “Castello Cavalcanti”, som har en af hans hyppige kollaboratører, Jason Schwartzman, i hovedrollen. Kortfilmen er blevet lagt online, så alle frit kan se den.

Se “Castello Cavalcanti” på YouTube.

Den syv minutter lange kortfilm omhandler racerkøreren Jed Cavalcanti, der i september 1955 kører galt under Molte Miglia-racerløbet i Italien. Passende er det så, at kortfilmen er produceret i samarbejde med det Italienske modefirma Prada og i øjeblikket bliver vist på filmfestivalen i Rom. Det er anden gang i år, at Anderson slår sig sammen med Prada, da de tidligere på året også lavede kortfilmen “Candy”.

Wes Andersons næste større filmprojekt er komedie-dramaet “The Grand Budapest Hotel”, der har Ralph Fiennes i hovedrollen og får premiere i 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Mads83 11 år siden

Finurlig som altid og med de klassiske Wes'iske kendetegn :D God start på fredagen!

Skriv ny kommentar: