Skotske Sir Sean Connery bliver nu hædret af det amerikanske filminstitut (AFI) med en Lifetime Achievement Award.

Tidligere har folk som Robert De Niro, Alfred Hitchcock, Steven Spielberg, Meryl Streep, Clint Eastwood og George Lucas modtaget prisen.

”Sir Sean Connery er et internationalt film ikon,” udtaler Sir Howard Stringer, der er formand for AFIs beslutningsudvalg, ”Hans arbejde står ikke blot mod tidens tand, men viser en karriere, der er mere usædvanlig end James Bond selv.”

Connerys gennembrud kom som den sofistikerede britiske agent, James Bond, der stadig af mange opfattes som den eneste rigtige version af Bond. Efter at have lavet 6 Bond-film, ville Connery bryde med det image rollen havde givet ham. Han vandt i 1988 en Oscar for rollen som Chicago strisseren Jimmy Malone i “De Uovervindelige”. Nytårsaften 1999 blev Connery slået til ridder af Britanien af Dronning Elizabeth.

Sir Sean Connerys foreløbigt sidste optræden på det store lærred var i “The League of Extraordinary Gentlemen” fra 2003 og det har siden forlydt at han er blevet desillusioneret over filmverdenen. Han har således for nyligt indikeret at for at vende tilbage, skal han have et mafia-agtigt tilbud han ikke kan afslå.

Sean Connery stoppede desuden en planlagt biografi, da han følte udgiveren ønskede at dykke for langt ned i hans privatliv.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filt 19 år siden

#10, og Morricone!
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid

Skriv ny kommentar: