De såkaldte ”November sweeps” – hvor en lang række af de store shows får specielle afsnit for at få seertallene i vejret – er så småt begyndt, hvilket generelt også er med til at afgøre for de de forskellige tv-netværker, hvilke serier der klarer sig godt of hvilke der får øksen.
”Caprica”: En af SyFys helt store satsninger, “Caprica”, er blevet aflyst. Således skriver The Ausiello Files om serien, hvis seertal har formået at falde uge efter uge, hvorfor kabel-netværket ca. halvvejs inde i seriens første sæson har besluttet at hive stikket ud på det upopulære “Battlestar Galactica”-spin-off.
Se også: Ny “Battlestar Galactica”-serie på vej!
”Undercovers”: Det J.J. Abrams-producerede spion-drama har efter blot et par uger på skærmen fået øksen ifølge Deadline, da NBC ikke var tilfreds med de forholdsvis lave seertal, serien formåede at hive ind på den ellers lukrative 20.00-sendetid om onsdagen.
”Big Love”: Det er dog ikke blot de store nationale netværker, der aflyser serier, da også HBO ifølge The Ausiello Files har valgt at hive stikket ud på en af deres ellers anmelderroste serier, “Big Love”. Dette sker dog ikke grundet dårlige seertal, men simpelthen fordi manuskriptforfatterne mener, at serien har kørt sin gang. Den femte og sidste sæson af “Big Love” starter i USA 16. januar 2011.
”Tron: Uprising”: Det er dog ikke udelukkende lutter aflysninger, da tegnefilmskanalen Disney XD på baggrund af de store forventninger til biograffilmen “Tron: Legacy” har valgt at lave en tegnefilms-spin-off, der kommer til at hedde “Tron: Uprising”. Dette bliver den anden “Tron: Legacy”-baserede serie, som Disney XD bestiller, efter at de tidligere på året gav grønt lys til en 10-episoder lang miniserie under navnet “Tron”, som udkommer i løbet af efteråret.
Variety kan rapportere, at Bruce Boxleitner vil gentage sin rolle som Tron i serien, der står til at starte til næste sommer, hvor bl.a. også Elijah Woods og Lance Henriksen vil lægge stemmer til.
”Mad Men”: YouTube-brugeren musicvideosthatsuck er fan af “Mad Men” og har som så mange andre har lagt mærke til, at Don Draper tit og ofte siger “What” i en lang række situationer. Dette har han valgt at forevige i en kort video, hvor alle Drapers “What”-øjeblikke fra de første fire sæsoner af serien er samlet. Se videoen hos YouTube.
#1 The_Real 14 år siden
November er en af de måneder hvor Nielsen Media laver ekstra seertalsmålinger, hvilket betyder at tv stationer normalt vise lutter nye afsnit, har ekstra ordinære gæste stjerne i deres shows etc i november, da det er seertallene fra denne månede der bliver brugt til at overbevise annonsørere om at de skal betale så og så meget for en reklame plads, nå det skal forhandles på plads næste gang.
November, februar, maj og juli er normalt "sweep" måneder.
At nogle serier bliver sat på pause i november er kun fordi de allerede har fået dødsstødet og tv stationen tror at genudsendelser af deres højst profilerede programmer kan tiltrækker flere seere.
Edit:
Og november sweep er startet, kører fra 28. oktober til 24. november i år.
#2 fedepede 14 år siden
#3 kasperfmn 14 år siden
#4 Simm 14 år siden
I stedet for Caprica, har Syfy så givet grønt lys til at der bliver lavet en pilot til serien Battlestar Galactica: Blood & Chrome, som kommer til at handle om William Adamas unge år under den første Cylon-krig.
#5 El vez 14 år siden
#6 filmz-gofferoffer 14 år siden
#7 kasperfmn 14 år siden
#8 Nukleon 14 år siden
#9 filmz-gofferoffer 14 år siden
Hvorfor? Skal overskriften ikke passe til indholdet og ikke omvendt?
#10 monzoon 14 år siden
lige lidt for meget... men forventer mig meget mere af blood and crome