Sam Mendes stod bag kameraet på sidste års James Bond-film, “Skyfall”, og producerholdet Barbara Broccoli og Michael Wilson samt Eon Productions var så glade for instruktøren, at de tilbød ham også at lave den næste – men han takkede nej.

Se også: Fransk-tunesisk film vinder Guldpalmen under Cannes.

Derfor er producerne nu på jagt efter en ny instruktør, der kan kaste sig over den officielt 24. film om agenten med licens til at dræbe, og de har en række kandidater i kikkerten – deriblandt danske Nicolas Winding Refn.

Foruden Refn er også Shane Black (“Iron Man 3”), Tom Hooper (“Les Misérables”), Ang Lee (“Life of Pi”) og David Yates (“Harry Potter og halvblodsprinsen”) på ønskelisten. Det er dog uvist, om de nævnte instruktører også er interesseret i opgaven, eller om de alle blot ønskes af Bond-producerne.

John Logan, der var med til at skrive “Skyfall”, arbejder for tiden på manuskriptet til den kommende film, der indtil videre står til at udkomme i løbet af 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#21 KasperBS 11 år siden

Skyfall var god, men de latterlige cgi komodovaraner var en dårlig ide. I det hele taget var den casino scene med firbenene en kedelig og meget kort scene, som de godt kunne have gjort mere ud af. Dernæst skulle man også have set mere til superskurken spillet af en fænamonal skuespiller jeg desværre ikke lige husker navnet på. Refn og Nolan er super gode bud. Men er i tvivl om Refn ville sige ja til at instruere, hvis ikke han får frie tøjler.
Gravatar

#22 X&O 11 år siden

KasperBS (21) skrev:
Skyfall var god, men de latterlige cgi komodovaraner var en dårlig ide. I det hele taget var den casino scene med firbenene en kedelig og meget kort scene, som de godt kunne have gjort mere ud af. Dernæst skulle man også have set mere til superskurken spillet af en fænamonal skuespiller jeg desværre ikke lige husker navnet på. Refn og Nolan er super gode bud. Men er i tvivl om Refn ville sige ja til at instruere, hvis ikke han får frie tøjler.


Jeg fatter ikke hvordan folk kan være så blåøjet (ja undskyld, det er ikke ment personligt), når manuskriptet tydeligvis havde problemer større end CGI-effekter der ikke levede op til standarden.
Gravatar

#23 Ispep 11 år siden

#20

Da jeg forleden genså On Her Majestys Secret Service, blev jeg enig med mig selv, at det muligvis er den bedste Bond film. Den har så mange ting den gør vellykket. Særligt actiondelen. Så fik jeg også set From Russia With Love, som er en mere lavmælt Bondfilm, men ligeså god som Skyfall og CR. Så jeg vil bestemt vende tilbage til nogle af de gamle, hvis jeg søger god underholdning.
Gravatar

#24 Hr. Nielsen 11 år siden

Ispep (23) skrev:
Da jeg forleden genså On Her Majestys Secret Service, blev jeg enig med mig selv
Og med mig:-D
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#25 BN 11 år siden

Ispep (23) skrev:
#20

Da jeg forleden genså On Her Majestys Secret Service, blev jeg enig med mig selv, at det muligvis er den bedste Bond film. Den har så mange ting den gør vellykket. Særligt actiondelen. Så fik jeg også set From Russia With Love, som er en mere lavmælt Bondfilm, men ligeså god som Skyfall og CR. Så jeg vil bestemt vende tilbage til nogle af de gamle, hvis jeg søger god underholdning.


På plus-siden: For mig er det allerbedste ved "On Her Majesty's Secret Service" slutningen, kombineret med Bonds forelskelse i Tracy tidligere i filmen, samt John Barrys fantastiske musik. Derudover elsker jeg den mere jordnære tone og ski-jagten (inkluderende Bonds bestræbelser for at slippe ud af sit fangenskab), plus nogle af de meget kontante slagsmål. Den sidste action-scene
hvor Bond jagter Blofeld
er også suveræn.

På minus-siden: Scenen hvor Bond mindes gamle dage fungerer ikke helt (fordi det er Connery jeg forbinder med de film, der hintes til). Hele hypnose-indslaget med Bond forklædt som nørdet, skotsk professor i skotsk kilt er alt for campy og (i mangel af et bedre udtryk) old time sci-fi-agtigt og bliver ikke bedre af, at Bond - der ellers skulle forestille at være virkelig forelsket i Tracy - render fra den ene seng til den anden.

Set i bakspejlet må jeg nok ændre min udtalelse til, at jeg trods alt indimellem tager et gensyn med "On Her Majesty's Secret Service" og "From Russia With Love", som også er en mere jordnær og ret gedigen Bond-film. Der går bare længere imellem gensynene end i tilfældet med "The Living Daylights".

Craigs langt mere "menneskelige" Bond-film overgår klart alle tidligere film i franchisen. De gamle film er jeg simpelthen vokset fra ..... altså lige bortset fra de allerbedste af dem.

Bond-film nr. 1 er for mig: "Casino Royale" og "Casino Royale Part 2" (også kendt som "A Quantum of Solace") - begge 10/10.

2) Skyfall - 10/10
3) The Living Daylights - 10/10
4) On Her Majesty's Secret Service - 8/10
5) License to Kill - 7/10
6) From Russia With Love - 7/10

http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#26 Slettet Bruger [209555866] 11 år siden

Det største problem med "On Her Majesty's.." er klipning, efter min mening. Filmen er virkelig dårligt klippet og det irriterer mig hver gang jeg ser den.

Bortset fra det, er det en god Bond-film med en god Bond.
Gravatar

#27 Ispep 11 år siden

#25

Jeg er ikke helt enig i din kritik af "On her....", men okay. Jeg giver dog ikke så mange topkarakterer som du. Særligt ikke QOS og The Living Daylights :D

#26

Pudsigt.. For jeg synes, uden sammenligning, at filmen er den bedst klippede Bondfilm. Særligt under actionsekvenserne.
Gravatar

#28 BN 11 år siden

Ispep (27) skrev:
Jeg giver dog ikke så mange topkarakterer som du.


Nej, det er sandt. Jeg spår, at de Bond-film du idag giver de højeste karakterer, er dalet til midten af karakterskalaen indenfor de næste par år. ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#29 Ispep 11 år siden

#28

:D
Gravatar

#30 Jb-film 11 år siden

At lade Nicolas Winding Refn lave en James Bond-film, vil svare til at få Lars von Trier til at lave en Olsen Banden-film. - Det er nok ikke godt.

Det undrer mig lidt, at den nye succes med James Bond, lader til at fortsætte.
- Hvis man glemmer lidt de to første James Bond-film med Daniel Craig, og det fejlagtig og afsluttende John Wayne-westernelement, så var Skyfall, en rimelig overraskelse. - Selvom der var luret lidt til Mission Impossible 3, og at den havde enkelte løse ender.

- Hvis man ikke driver for meget rovdrift på Ian Flemings James Bond-figur, så kan det blive spændende at se den nye filmudvikling - nu hvor også James Bond-film skal have et realistisk univers.
- I en filmisk virkelighed.

Skriv ny kommentar: