Edgar Wright var i årevis hyret til at instruere ”Ant-Man” for Marvel. Men sent sidste måned valgte parterne at gå hver til sit på grund af kreative uenigheder.
Se også: Officielt: Marvel annoncerer instruktør og forfatter til “Ant-Man”
Nu løfter Edgar Wrights hyppige samarbejdspartner og gode ven, Simon Pegg, lidt af sløret for, hvad der lå til grund for bruddet.
I et interview med Sky bakker skuespilleren op om Edgar Wrights version af “Ant-Man” og siger, at det er en skam, publikum aldrig får hans udgave at se.
“Jeg tror, at Marvel havde en helt specifik ting i tankerne angående “Ant-Man”. Men hvis man hyrer en så unik instruktør som Edgar Wright, må man også forvente, at han laver en film ud fra sin vision – en Edgar Wright-film ,” siger Simon Pegg og slutter af med at kalde bruddet mellem Marvel og Edgar Wright for ”Marvels tab.”
Manden, der har udskiftet Edgar Wright i instruktørstolen, er Peyton Reed (”Bring it On”). Sammen med Adam McKay, kendt fra blandt andet ”Anchorman” og ”The Other Guys”, skal han arbejde på en ny udgave af manuskriptet til “Ant-Man”, inden optagelserne begynder i næste måned.
#1 Morpheus 10 år siden