I “Star Trek Beyond” bliver det afsløret, at karakteren Mr. Sulu er homoseksuel. Den beslutning har skuespilleren bag Sulu i den oprindelige “Star Trek”-serie kritiseret. Nu svarer manuskriptforfatter Simon Pegg på George Takeis kritik.

Se også: Mr. Sulu springer ud: “Star Trek” får sin første homoseksuelle karakter

George Takei er selv homoseksuel, og fremstillingen af Sulus seksualitet i “Beyond” var bl.a. tænkt som en hyldest af “Star Trek”-legenden. Men Takei reagerede ikke som ventet. I stedet udtalte han, at det var en fordrejning af seriens oprindelige vision.

Nu forsvarer manuskriptforfatter og Scotty-skuespiller Simon Pegg beslutningen.

I en pressemeddelse til The Guardian, skriver han, at han har stor respekt for Takei. Men:

”Når det kommer til hans tanker om vores Sulu, er jeg respektfuldt uenig med ham.”

Takei har udtalt, at man skulle have opfundet en ny, homoseksuel karakter i stedet for Sulu. Det ville have været en dårlig idé, mener Pegg:

”Han har ret i, at det er uheldigt. Det er uheldigt, at det mest inkluderende, tolerante univers i science fiction ikke har haft en LGBT-karakter før nu. Vi kunne godt have introduceret en ny, homoseksuel karakter. Men så ville han eller hun primært have været defineret af sin seksualitet, og blive betragtet som ‘den homoseksuelle karakter’, i stedet for bare at være sig selv,” argumenterer Pegg.

Han mener desuden, at Sulus seksualitet ikke ødelægger universets kanon eller historik. Sulu træder ikke ‘ud af skabet’ i “Beyond”. Han har altid været åbent homoseksuel. Det er bare første gang, det fremtræder på biograflærredet:

”Mr. Sulu har aldrig været i skabet. Hvorfor skulle han dog det? Hans seksualitet er bare aldrig kommet på tale før.”

“Star Trek Beyond” får dansk premiere d. 21. juli.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Star Trek fever 8 år siden

Kisbye (9) skrev:
Men er det ikke jer selv der blæser det op, ved at blive ved med at tæske rundt i det? Der står jo netop i den oprindelige nyhed, at der ikke bliver gjort et stort nummer ud af det.
At journalister og filmz så intresserer sig for det, er hvad det er. Man kan jo springe nyheden over, hvis det ophidser en for meget.

Det er så heller ikke første gang homoseksuelle forhold indgår i Star Trek. Der er blandt andet DS9 4x06: Rejoined, hvor Jadzia Dax med alle sejl forsøger at indgå et lesbisk forhold til Dr. Lenara Kahn. [url= er kyssescenen[/url], hvis man kan tåle at se det.


Jo kan sagtens tåle at se det. Tvivler nu også på at der kom en verdensomspændende "breaking news" inden hun gjorde. Og det er der forskellen ligger. Lad det ske, så bliver det opfattet som noget normalt. Nu er det klistret ud i alverdens nyheder inden filmen. Og det er da træls...
Get woke, go broke.

All lives matter.

Facts dont care about feelings

#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina

"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
Gravatar

#12 kblood 8 år siden

#11

Men hvorfor skulle denne nyhed være en som man ikke snakker om, men at der skal snakkes om når f.eks. Spock får en kæreste?

Skriv ny kommentar: