Beastie Boys og sammenhold slår Krall og krig

Der var ikke meget stjerne-trekking i de to første “Star Trek”-reboots. Det var småt med at udforske verdensrummet. Mennesket havde været der, hvor J.J. Abrams sendte Kirk, Spock og resten af Enterprise-besætningen hen i 2009 og 2013. Sådan er det ikke i “Beyond”. Her er der dømt eventyr. Hinsides den mystiske stjernetåge, som gemmer på nye opdagelser for Starfleets bedste skib. Samt gammelkendte “Star Trek”-moraler, der altså er lidt stjernetunge i røven.

For hvor de forudgående møder med Nero og Khan stavede, at hævn er skidt og blot fører til mere hævn og ufred, så bringer den slemme Krall i “Beyond” en godmodig morale med sig om, at sammenhold og fred er bedre end enegang og krig. Tak, “Star Trek”, nu ved jeg det. Men den nye kaptajn på instruktør-broen, Justin Lin, går videre end dilemmaspillet med endnu en afsporet skurk. Det handler om de opdagelsesrejsende. På en fremmed planet, hvor det spredte mandskab skal skelne ven fra fjende på deres vej. Det er nærmere eksotisk “Indiana Jones” i junglen end stor stjernekrig. Det er old school trekking et sted derude hinsides den trygge civilisation.

Det begynder tre år efter “Into Darkness”. Enterprise er af sted på femårs-mission ud i det ukendte. Som et Columbus-skib over Atlanten mod en ny verden. Chris Pine ser slidt ud som Kirk. Næsten halvgammel. Det er meningen. Han skal blive til William Shatners kaptajn med de posede øjne. Men også fordi alt det udforskning bliver rutine efter tre år på farten. Måske som franchises? Det bliver rutine efter tre film i rækken.

Rutinen er dog blevet rystet godt og grundigt af Justin Lin. På alle måder. For hvor forgængeren J.J. Abrams havde en rolig actionhånd med stort overblik, så kommer Lin med fast og furious action med masser af håndholdt. Det hele ryster! Det skaber intenst tempo, når skibet forsøges kæntret af Kralls pirater. Men også desorientering. Jeg vidste sjældent, hvor hvem var og hvorfor. Men det er heller ikke så vigtigt, når handlingen kan reduceres til, at krigeriske Krall jagter en dødsdims, som vil gøre en ende på Føderationens fred.

Til gengæld kan “Star Trek” ikke bare reduceres til endnu en “Star”-franchise i en fjern galakse. Det er stadig en kosmopolitisk fremtidsvision, hvor grænser og krig brydes ned, imens multikultur og fred bygges op. USS Enterprise indkapsler den utopi. Ombord er sydstats-lægen, den homoseksuelle asiat, en sort kvinde (og en grøn en), en ung russer, en skotsk Scotty og den sære Spock med de spidse ører. Nå ja, så er det naturligvis en hvid, hetero amerikansk mand til at styre løjerne. Der er grænser for ligestillingen. Endnu. For “Star Trek” er og har altid været på vej mod mere anerkendelse af minoriteter og af dem, der er anderledes. Her er plads til alle – med mindre de vil gøre en ende på det hele med en dum dødsdims.