Disneys animationsfilm “Skønheden og Udyret” fra 1991 får nu en moderne 3-D-behandling, så filmen vil være klar til kommende generationer af Disney-fans.

Det forventes, at processen vil tage ni måneder, og at filmen vil være klar til at blive udsendt i 2010. Disney bruger den såkaldte Digital 3-D-teknologi til projektet, der bl.a. involverer det originale producer- og instruktørteam fra 1991 – producer Don Hahn og instruktørerne Kirk Wise og Gary Trousdale.

Hahn siger om projektet: ”Ved at gå tilbage til de originale animationsfiler, som er blevet sikkert opbevaret i 17 år, og ved at bruge de separate baggrunds-, effekts-, og karakteranimationselementer, kan vi skabe en sjov og unik 3-D-oplevelse for eksisterende og nye fans af filmen.”

Også “Toy Story” og “Toy Story 2” vil få 3-D-behandlingen i hhv. 2009 og 2010.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 filmz-Fjolle 16 år siden

#12 Den kommer i efteråret 2010.
http://www.fjolle.net

Skriv ny kommentar: