Blockbuster gør op med gammelt bødesystem og giver nu danskerne mulighed for at bytte bøderne ud med filmleje og laver samtidig længere lejeperioder. Det skriver Blockbuster i en pressemeddelelse.

Den stigende travlhed i hverdagen for mange danskere samt en skarp konkurrence om danskernes sparsomme tid har fået Blockbuster på banen med et nyt koncept, som vil forsøge at fjerne alle potentielle barrierer for at leje film.

”I Danmark har der altid været stor forståelse for, at man skal aflevere sine lejede film til tiden, men alligevel er det ikke alle, der får gjort det, da der tit og ofte kan komme ting i vejen, eller man simpelthen glemmer det. Det er naturligvis ikke gratis at forlænge lejeperioden og gøre op med det gamle bøde-system, da det vil give et øget pres på antallet af kopier i butikkerne. Bøderne eller ekstralejen, som vi kalder det, bliver således ikke totalt afskaffet, men kunderne får mulighed for i seks dage udover normal lejeperiode at konvertere bøder til filmleje. Med de nye koncepter er det vores håb at vende eventuelle dårlige oplevelser til gode oplevelser for vores kunder”, siger adm. direktør Søren Heilmann.

Mange tusinde danskere skylder Blockbuster penge for forsent afleverede film, og Blockbuster giver dem nu frit lejde i de næste to uger til at få slettet deres bøder. Dermed kan over 50.000 danskere få fjernet deres gæld og begynde på en frisk – mod at de lejer et hvilket som helst andet produkt.

Alle kan få slettet deres bøder lige meget, hvor store de er, hvis de har afleveret alle Blockbusters film og lejer minimum en film eller et spil inden søndag 8. marts.

I dag både sælger og udlejer Blockbuster film og spil, og mens udlejningen i 2008 for første gang oplevede et fald hos Blockbuster Danmark, fortsatte virksomheden en vækst på salg af film og spil, og den samlede leje- og salgsomsætning steg således 5 % i 2008.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Skeloboy 15 år siden

Temmelig god idé, omend 6 dage er lang tid...hvor dyrt ville det være at lave et sms-system, der automatisk sender en reminder ud?
Gravatar

#2 chandler75 15 år siden

# 1 En sms er jo ikke enbetydende med, at man har tid til at drøne forbi BB'en ;)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 David Munch 15 år siden

Lyder da fint nok.. Jeg var nede og klage over en bøde forleden, den annulerede de uden problemer. Gad vide om det skyldes det her tiltag.. O_o
Gravatar

#4 Mandalae 15 år siden

#3,

Så vidt jeg ved er der en regel med at hvis en person laver en scene i blockbuster over en bøde, skal medarbejderen bare slette den, det kommer nok an på størrelsen osv :p

Jeg synes det her lyder som en god idé, jeg får konstant bøder i BB fordi jeg glemmer at aflevere film eller ikke lige har tid til at smutte derned.
If I grew up on a farm, and was retarded, Bruges might impress me, but I didn't, so it doesn't.
Gravatar

#5 Skeloboy 15 år siden

#2 - hehe...min rekord er 5 dage, tror jeg...havde simpelthen glemt filmen i skoletasken...der kunne en sms have hjulpet
Gravatar

#6 thomas040 15 år siden

Tror min rekord er 5 eller 6 år. Men efter det eksisterede butikken ikke længere. Det var dog også Playtime. Og min konto holdt op med at virke. Jeg oprettede en ny og ingen problemer.

I USA kan man dog næsten ikke komme til at skylde blockbuster penge. Hvis man låner en film i 2 dage, har man reelt 7 dage til at aflevere den. Men hvis man ikke får den afleveret, får man yderligere 14 dage forlænget frist. Når der er gået en måned ringer en automatiseret besked om at pengene for filmene bliver trukket på ens kreditkort automatisk hvis man ikke aflevere inden for en uge.

Så reelt set har man filmene i halvanden måned. Og derefter bliver der bare trukket 200 kroner for køb af filmen.

Meget simpelt.
Failure is a zero out.
Gravatar

#7 Clint 15 år siden

Det lyder godt. Jeg blev engang syg dagen efter jeg havde lånt et par film. De blev afleveret et par dage for sent, og der var kommet et rimeligt stort gebyr på. Det bliver rart at få det slettet, så man kan begynde at låne film i blockbuster igen.

Skriv ny kommentar: