Hvis du aldrig har været den største fan af Disneys “Den lille havfrue”, men elsker H.C. Andersens eventyr, så kan der meget vel være godt nyt på vej. Sofia Coppola, der bl.a. står bag film som “Lost in Translation” og “Somewhere”, er nemlig i forhandlinger om at instruere en live-action udgave af “Den lille havfrue” for Universal Pictures og Working Title.

Se også: Officielt: Pixars “De Utrolige 2” er på vej med superfart!

Det første udkast til manuskriptet er skrevet af Kelly Marcel (“Saving Mr. Banks”) og Abi Morgan (“Shame”), mens Caroline Thompson (“Edward saksehånd”) er blevet hyret til at omskrive manuskriptet.

Om filmen vil læne sig op ad forlægget eller minde mere om Disneys filmatisering i tone, rapporterer nyheden intet om. Også filmens premieredato er endnu ukendt. Det betyder, at du i første omgang må nøjes med Disneys filmatisering, hvis du vil se det berømte eventyr på film.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: