Efter den store succes af Adam Sandlers animerede komedie “Hotel Transylvania”, der har indtjent mere end 254 mio. dollars på verdensplan, har Sony Pictures sat gang i en efterfølger.
Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “Hotel Transylvania”.
Det er endnu uvist, hvem af skuespillerne der vil vende tilbage i filmen, udover at det forventes, at Sandler atter vil medvirke.
Det er ligeledes uvist, om instruktør Genndy Tartakovsky vil vende tilbage for at instruere efterfølgeren, da han står til at skulle instruere en ny version af “Skipper Skræk”, hvorfor han nok vil være for travlt optaget af den film til også at kunne tage sig af “Hotel Transylvania 2”, der er sat til at udkomme allerede i 2015.